Læs om opgradering fra Magento 1 til Magento 2

Udgivet: January 31, 2019
Senest opdateret: November 22, 2022

Estimeret læsetid: 12 minutter

Fra juni 2020 supporterer Magento ikke længere deres 1.x versioner. Er du klar til det næste trin?

Hvis du har en webshop og stadig bruger Magento 1, er det ved at være på tide at overveje en opgradering Magento 2.

Magento 2, e-handelsplatformens nyeste version, er faktisk ikke ny. Den blev annonceret tilbage i 2010, og derefter lanceret i 2015, på et tidspunkt, hvor de fleste webshopejere egentlig ikke følte behov for eller inticament til, at opgradere.

Siden Magento sidst i 2018 annoncerede, at support af deres 1.x versioner ville ophøre i juni 2020, står det imidlertid klart for Magento 1 brugere, at det ikke er et spørgsmål, om de skal opgradere til version 2, men hvornår.

Så for at hjælpe dig med forberedelserne, har vi sammenfattet en række overvejelser vedr. både planlægningen og den faktiske opgradering af din webshop til Magento 2.

Derfor bør du opgradere din webshop til Magento 2

Allerførst: Hvorfor bør du opgradere?

Hvad enten du stadig er i gang med at lave en business case, eller bare lige mangler det sidste skub for at komme i gang med at planlægge opgraderingen, så er det værd at nævne nogle grunde til, at Magento 2 er vejen frem:

1. Det officielle ophør af Magentos support af version 1 er samtidig starten på øget sikkerhedsrisici i forhold til din webshops sårbarhed ved eventuelle angreb.

Det er jo ikke sådan, at webshops baseret på Magento 1 pludselig holdt op med at fungere efter juni 2020.

Men hvad der måtte være af sikkerhedshuller og forsøg på udnyttelse af svagheder i platformen, bliver ikke længere tilset af Magento.

2. Det officielle Magento-team, såvel som netværket af udviklere dedikeret til platformen, vil med al sandsynlighed bruge deres tid og kræfter på Magento 2 fremadrettet.

Udvidelser, der kommer på markedet, vil blive udviklet til version 2, og kun ganske få udviklere – hvis nogen overhovedet – vil udvikle nye udvidelser til Magento 1.

Det giver sig selv, at det er dér, hvor innovationen sker, at du gerne vil have din forretning.

3. Magento 2 tilbyder forbedrede værktøjer, som du næppe vil gå glip af.

Selvom du, ved at blive i Magento 1, vil kunne være tryg ved et system, du allerede kender og måske endda mestrer, så betyder det også, at du vil gå glip af en masse forbedringer, som den nye version indeholder.

Magento 2 vil for eksempel:

  • Have et meget enklere kontrolpanel, der er lettere at navigere i og giver lettere administration
  • Give native HTML5/CSS3-understøttelse
  • Benytte de seneste PHP version (7+)
  • Få indbygget caching af hele sider
  • Loade sider 50% hurtigere end Magento 1 og
  • Give en bedre brugeroplevelse med en mere strømlinet checkout-proces.

Derudover vil Magento 2 utvivlsomt blive forbedret løbende med mere funktionalitet over de kommende år.

Alt, hvad du bør overveje om opgradering fra Magento 1 til Magento 2

Måske har du hørt, eller selv erfaret, at versionsopgraderinger kan tage lang tid og skabe en masse besvær. Det er måske endda lige akkurat årsagen til, at du har udsat den uundgåelige opgradering af din webshop fra Magento 1 til 2.

Men dette er imidlertid ikke noget, der ikke kan løses med lidt omhyggelig planlægning og den rette partner til at assistere dig med det.

Magento 2 giver dig en hel række af nye features og ændringer, der gør det markant anderledes end version 1.

Derfor er der ting, du er nødt til at regne med ind i din planlægning, som du almindeligvis ikke ville behøve at bekymre dig om ved mindre opdateringer og installering af patches.

1. Nye behov

Dét, at flytte over til Magento 2, er først og fremmest en migrering af dine Magento 1 webshopdata, design, moduler etc. til den nye version.

Men i takt med at du migrerer - lige fra dit tema og layout, udvidelser, egen kode, til produkt- og ordredata – kan du lige så godt foretage en lille revurdering af din webshop og e-handelsstrategi og lave ændringer og tilføjelser, mens du nu er i gang.

At opgradere til Magento 2 er en ‘opgradering’, ikke kun fordi du flytter til en bedre version af din webshopløsning, men også fordi du får mulighed for at gentænke din webshop og beslutte dig for forbedringer, der kan fremme din virksomheds vækst.

Denne opgradering kan dermed være den oplagte mulighed for, at genoverveje gamle idéer og komme på nogle nye, samt gennemgå din webshop påny for, at se hvad du vil tage med over i den nye version, og hvad du vil efterlade. Set i lyset af ting du har lært gennem brugen af Magento 1, kan nogle opklarende spørgsmål til dig selv være:

  • Hvilke funktionaliteter kan jeg føje til min webshop for at gøre tingene lettere for både mit team og mine kunder?
    (For eksempel hvis du overvejer en ekspansion, eller du allerede er ved at anlægge en omnichannel-strategi, så kan du overveje at implementere et PIM-system for at centralisere administrationen af din produktinformation).
  • Hvilke ændringer af webshoppens tema eller layout kan jeg lave for at generere flere leads og øge konverteringer?
    (Du kan gennemgå dit sites analytics, og tage et kig på hvad der virker, og hvad der ikke virker i retning af layout, billeder og placering af CTA’er).
  • Hvilke eksisterende funktionaliteter, som ikke fungerer for min forretning, kan jeg skille mig af med i den nye version?
    (I tilfælde af at du har gamle udvidelser, som ikke gør nogen nytte mere, eller udvidelser der allerede er integreret i Magento 2).

Selvom denne opgradering kan virke som en ordentlig mundfuld, hjælper det at se det som et nyt kapitel for din webshop. Der kan være funktionaliteter, der ikke var tilgængelige tidligere, eller simpelthen ikke mulige at tilføje i 1.x, som du nu kan tilføje i Magento 2.

Dette er også tiden til at anvende nye ting, du har lært, så du undgår at gøre de samme fejl som med Magento 1.

2. Kompatibilitet med temaer og udvidelser
Måske vil de fleste af dine nuværende standardtemaer og -udvidelser ikke fungere med Magento 2, så du er nødt til, at tjekke om dit tema og udvidelser vil lade sig migrere til den nye version.

Typisk vil du blive mødt af ét af disse to scenarier:

  • Det første er, at det nuværende tema og de udvidelser, du bruger, ikke er kompatible med version 2, men at udvikleren enten har eller har lovet, at lancere en Magento 2-kompatibel version. Det kan dog stadig være sådan, at udvikleren har lavet ændringer i den nye version af udvidelsen, at det har en betydelig indvirkning, på den måde du bruger den på i din webshop.
  • Det andet kan være, at dit eksisterende tema og udvidelserne ikke bliver ved med at være supporteret under version 2. Da bliver du nødt til enten at finde en lignende udvidelse på markedet, der vil fungere med Magento 2, eller som en sidste udvej at få den specialudviklet. Med hensyn til temaer kan du betale en designer for at lave en ny Magento 2-kompatibel skabelon, baseret på dit nuværende tema, eller du kan også bare vælge et nyt tema blandt dem, der allerede er på markedet.

Afhængig af din webshop og de udvidelser du bruger, kan du befinde dig i den ene eller en kombination af de ovenstående situationer.

Det er derfor vigtigt at gøre sig de tanker så tidligt som muligt i planlægningen, da det vil have stor indflydelse på tidshorisont og budget.

Det er også derfor, at det er nødvendigt med det første skridt i retning af at afveje behov og krav til den nye webshop, da det vil hjælpe dig med, at beslutte hvilke udvidelser du stadig har behov for, og hvilke du vil efterlade med version 1.

3. Andre tilpasninger
Hvis du har fået tilpasninger udviket specielt til din webshop, skal du også tænke over, hvordan de skal flyttes over til Magento 2.

Magento tilbyder et Code Migration Toolkit, som kan hjælpe dig med at konvertere Magento 1.x-specifik kode til Magento 2.

Imidlertid kan der godt være noget af din egen customiserede kode, der ligger ude over, hvad dette toolkit kan assistere med, og så er den nødt til at blive konstrueret igen, så den passer til Magento 2’s nye arkitektur.

4. Datamigrering
Magento stiller deres Data Migration Tool til rådighed for at hjælpe brugere med den nok mest komplicerede del af opgraderingsprocessen.

Værktøjet kan sagtens håndtere en standard Magento 1 webshop med kun lidt eller ingen customisering, selv med tilføjede egenskaber.

Men hvis din webshop er meget dybt customiseret, vil værktøjet måske ikke være i stand til fuldt ud at varetage migreringen af din webshops data. Du kan så være nødt til selv at flytte hele datamængden - eller i hvert fald en del af det, afhængig af hvad værktøjet kan håndtere.

Efterhånden som du tilpasser din webshops database, tilføjer flere felter og andre funktionaiteter, bliver datamigreringen mere og mere kompliceret.

For eksempel er der Magento-moduler, der bruger deres egne tabeller, mens andre benytter Magentos standardtabeller. Hvis det modul du bruger, tilhører den første gruppe, kan du risikere, at Magento overser det indeholdte data, hvilket så kræver, at du må flytte disse data over manuelt.

5. Integrering med andre systemer
Det er også vigtigt, at tage højde for de tredjepartssystemer din webshop er intergreret med – ERP, POS, PIM eller lagerstyringssystemer.

De har højst sandsynligt allerede Magento 2 connectors. Det betyder, at tredjepartssystemet let kan integreres i (dvs. forbindes med) din webshop, uden at du behøver udvikle særlig integrering af det.

Ellers er dette også noget, der kan kræve specialiseret udvikling.

6. Organisatoriske hensyn
Med alt det tekniske halløj af vejen er det næste, du skal tænke på, hvor beredt dit eget team er til opgraderingen.

Magento 2 har et helt anderledes udseende end Magento 1. Alt i alt har vores eget Magento team her hos 1902 Software fundet, at version 2 er meget lettere i brug.

Men mens det nye interface ikke er særlig svært at navigere i, så betyder dets nye udformning alligevel, at du eller dit team skal tage jer lidt tid til at blive fortrolige med det og lære at manøvrere hensigtsmæssigt i det.

Tidlig planlægning sikrer, at du har god tid til at lære systemet at kende, eller træne dit team i brugen af den nye version, inden din Magento 2 webshop lanceres.

Sådan foregår Magento 2 opgraderingen

Hvis bare en opgradering var så let som at trykke på en knap. Det er bare sådan, at den egentlige eksekvering af den opgradering du har planlagt, baseret på dine overvejelser ovenfor, er en helt tredje proces igen.

Du får brug for en partner med den rette viden, uddannelse og erfaring.

Hos 1902 Software har vi et in-house team af certificerede Magento-udviklere med masser af erfaring med at opgradere fra Magento 1 til 2.

Faktisk har vi opbygget viden om og arbejdet med Magento 2, siden det blev lanceret tilbage i 2015. Vi har også en ligetil og gennemskuelig opgraderingsmetode, som du kan læse om her.

Ikke alene hjælper vi virksomheder med at udføre deres opgraderingsplaner.

Vi samarbejder også med dig helt fra starten: Vi hjælper med at vurdere systemet, finde Magento 2-versionerne af dine nuværende udvidelser eller lignende alternativer, vi udvikler specialløsninger, der ikke findes på markedet, og vi hjælper endda med træningen af dit team i brugen af det nye system.

Du får en dedikeret projektleder, som vil arbejde sammen med dig lige fra starten, tage et kig på hvordan din webshop er sat op, for at tage bestik af hvor kompliceret opgraderingsprocessen bliver, og så guide dig igennem hele processen.

Du vil også få samme projektleder og udviklingsteam i post-projekteringsfasen med support og vedligehold, efter din nye Magento 2 webshop er lanceret.

Uanset om du kun lige er begyndt at overveje at opgradere til Magento 2, eller om du allerede er halvejs gennem planlægningen, så hjælper vi dig med at komme gennem besværet, som denne proces som regel medfører, og guider dig skridt for skridt hele vejen.

Læg en besked vha. kontaktformularen nedenfor, og så tager vi kontakt inden for 24 timer, eller læs mere om hvordan du kan komme i gang med dit projekt hos 1902 Software.

AUTHOR

Peter Skouhus

Peter Skouhus

En dansk iværksætter, der ejer 1902 Software Development, et it-selskab på Filippinerne, hvor han har boet siden 1998. Peter har stor erfaring inden for IT-udvikling, strategisk it-ledelse og salg.