Full-stack udvikler

De fleste virksomheder har brug for flere udviklere, fordi de anvender forskellige programmeringssprog og teknologier. 1902 Software tilbyder Full-stack udviklere, som kan løse et hav af forskellige opgaver for dig. Og vi kan gøre det uden minimumskøb eller lange kontrakter. Hurtigt, nemt og effektivt.

Hvad er en Full-stack udvikler?

En Full-stack udvikler er en programmør, som kan arbejde med forskellige teknologier uden at det går nævneværdigt ud over vedkommendes effektivitet.

Mange virksomheder søger full stack developers i håbet om at finde et unikum, som kan indsættes på forskellige opgaver efter behov, mere eller mindre uden hensyntagen til, hvad der skal laves og hvilke teknologier, der skal arbejdes med. Hvis man er rigtig heldig, finder man en Full-stack udvikler, som kan udvikle både til app’s og web, men i realiteten hører det til sjældenhederne.

Hvordan finder man en Full-stack udvikler?

Man gør ligesom alle andre, man går ud og finder flere freelancere: En til app-udvikling, en til Magento-udvikling, en til design osv. Når man har fundet dem, består opgaven i at koordinere deres arbejde. Det er ikke nemt, og der opstår ofte planlægningskonflikter blandt projektdeltagerne, fordi de alle har andre kunder, som også skal serviceres. Hertil kommer naturligvis ferie, sygdom mv.

Projektet gik rigtig godt og lå inden for deres tids -og prisestimat. Holdet var yderst professionelt, højt kvalificeret og meget serviceminded. Kildekoden er meget velstruktureret /organiseret og let håndterbar. (oversat fra engelsk)

Peder Spang
President

Man kan sammenligne 1902 med en Full-stack udvikler, fordi vi har mange (fastansatte) programmører, som behersker et hav af forskellige teknologier. Fordelen er, at du hurtig kan få løst en opgave i et andet system, uden at du skal bruge tid på at finde en udvikler. Det minder derfor om at have en dygtig Full-stack udvikler ansat – dog med den undtagelse at hos 1902 Software kan to programmører arbejde samtidig på to forskellige opgaver, det kan én Full-stack udvikler ikke!

Hos 1902 Software er der ikke noget minimumskøb – du kan komme og gå, lige som du har lyst til. Det giver stor frihed og enorm mulighed for at skalere op og ned.

Vi har arbejdet med 1902 Software i mange år. De har været en god partner til outsourcing af nye it-projekter. (oversat fra engelsk)

Kristoffer Gravgaard
Ritzaus Bureau

Vi har gennem årene udviklet en procedure for, hvordan vi effektivt styrer udviklingsopgaver på afstand. Vi har to grundfilosofier:

Alle medarbejdere skal være fastansatte

Vi benytter os ikke af freelancers, fordi der er en række problematikker forbundet med det. (Læs blog om freelance programmører her). Det største problem er, at freelancers har andre kunder, og at vi derfor ikke kan trække på deres ressourcer på samme måde, som vi kan med egne medarbejdere. Hertil kommer, at vi ikke kan tillade, at vores kunders projekter (source kode, administrative passwords m.v.) ligger hos mere eller mindre vilkårligt udvalgte programmører.

Vi er ikke staffing bureau

Vi tilbyder IKKE, at man kan “leje” et hold udviklere, selvom det er ret normalt. Det skyldes, at vi hos 1902 Software til enhver tid ønsker at uddelegere opgaverne til den (fastansatte) udvikler, som er bedst egnet til at løse opgaven.

Når vi spørger vores kunder, hvad de ønsker, så svarer de næsten altid:

  • Det skal være nemt at skalere op og ned efter behov og uden ekstra omkostninger.
  • Det skal være nemt og hurtig at få kvalificeret arbejdskraft.
  • Arbejdskraften skal være på et højt teknisk niveau.
  • 1902 skal kunne løfte en bred vifte af opgaver.

Hos os har man som kunde adgang til to forskellige typer projektledere: En designprojektleder, som leder designerne og en udviklingsprojektleder, som leder programmørerne.

Kunden kommunikerer normalt kun direkte med projektledere, men en programmører/designer kan fra tid til anden deltage i et møde for enten at lytte med eller svare på spørgsmål.

Det er nemt at starte op med 1902 Software som din Full-stack udvikler. Det hele er nøje forklaret under opstart og udviklingsproces.

Da to projekter ikke er ens, skal ovenstående kun fortolkes som et oplæg, der altid kan ændres og tilpasses.