Valg af it-leverandør

Udgivet: January 11, 2017

It-leverandører muligheder

Denne artikel giver dig nogle input til valg af it-leverandør, uanset om leverandøren arbejder freelance eller er en it-virksomhed. I bunden kan du skrive op til nyhedsbrevet ”It-projekter for ikke-teknikere” som er spækket med gode ideer og insights til hvordan du kan få dine it-projekter til at lykkes.

Med henblik på denne artikel har følgende begreber fået de generelle betydninger:

  • En freelancedesigner er en person der enten designer hjemmesider, webshops eller apps.
  • En freelanceudvikler er en person der udvikler software som f.eks. hjemmesider, webshops eller apps.
  • En it-virksomhed er en virksomhed der tilbyder de samme tjenester som freelancere, men dens tjenester udføres på virksomhedens kontor og af virksomhedens medarbejdere.
  • En konsulent er en person der rådgiver om hvordan en opgave bør udføres, f.eks. en SEO-konsulent som rådgiver en kunde om hvordan han/hun opnår en bedre placering i søgemaskiner.

Freelancere

  • Man bør kun give freelanceren veldefinerede arbejdsopgaver hvor jobbets omfang ligger inden for vedkommendes ekspertise. At bede en WordPress-freelancer om at lave Magento-udvikling kommer ikke til at fungere i det lange løb.
  • Freelancere har andre kunder og kan til tider få meget travlt. Det kan få konsekvenser for leveringstiden fordi freelancere ene og alene skal løse opgaverne.
  • Freelancere har også brug for ferie - hvem skal hjælpe dig når din freelancer er offline?
  • Mange freelancere ender med at få regulære job, f.eks. når de stifter familie. Hvem skal så hjælpe dig når din freelancer pludselig stopper?

It-virksomheder

  • Find ud af om du har at gøre med en velrenommeret virksomhed eller med en virksomhed der bare uddeler arbejde til freelancere (se udfordringerne foroven).
  • Man bør kun arbejde sammen med én projektleder. Insister på kun at have én projektleder pr. projekttype.
  • Medmindre du har en god teknisk forståelse, så undlad at arbejde direkte med udviklerne. Det vil med garanti føre til misforståelser og være spild af din tid og dine penge.
  • Find ud af hvem der har administratoradgang til dine systemer. Hvis din leverandør sender dit arbejde videre til en freelancer, skal du sikre dig at du har kontakt til den freelancer, og vide hvordan hans/hendes forhold til leverandøren er.
  • Hvis leverandøren ikke er villig til at give dig den slags oplysninger, bør du ikke benytte dem som leverandør.
  • Find ud af hvem der bakker dig op hvis din kontaktperson bliver syg, går på ferie eller forlader virksomheden. Find ud af om leverandøren uddanner backup-personale.
  • Har din leverandør et supportsystem på plads? Medmindre du selv er tekniker eller har teknisk personel ansat, vil du få brug for at kunne ringe til nogen efter at projektet er færdigt, for at få hjælp.

Husk også at finde ud af hvad responstiden er:

  • i den normale arbejdstid
  • uden for den normale arbejdstid.

Til sidst, glem ikke at ...

  • Jo færre leverandører du har til at arbejde på dit it-projekt, desto bedre. Undgå at købe webudvikling fra et firma, app-udvikling fra et andet og design fra en freelancer. Det komplicerer projektstyringen og garanterer forsinkelser og dyre misforståelser.
  • Tjek leverandørens kundereferencer. Tal med deres kunder.
  • Tjek leverandørens profiler på sociale medier (f.eks. Facebook, Twitter osv.). Tjek aktivitetsniveauet, og se hvad andre siger om dem.
  • Mød den person du skal arbejde sammen med. Hvis det er muligt, så ring og tal med andre kunder som han/hun har arbejdet sammen med.

Skriv dig op til mit nyhedsbrev ”It-projekter for ikke-teknikere” så du kan få nogle gode gedigne input til hvordan du kan få dine it-projekter til at lykkes.

AUTHOR

Peter Skouhus

Peter Skouhus

En dansk iværksætter, der ejer 1902 Software Development, et it-selskab på Filippinerne, hvor han har boet siden 1998. Peter har stor erfaring inden for IT-udvikling, strategisk it-ledelse og salg.

Seneste indlæg

Talk to Peter Skouhus and see how 1902 Software can help you with your WordPress needs.

Get a call from Peter Skouhus

Peter Skouhus
Founder and owner of 1902 Software since 1998

Peter Skouhus
Founder and owner of 1902 Software since 1998