Månedlige supportaftaler er kun gode for leverandøren
Udgivet: February 19, 2019
Senest opdateret: February 24, 2021
Udgivet: February 19, 2019
Senest opdateret: February 24, 2021
Af princip er jeg meget imod at lave support-/retaineraftaler med leverandører. For det første bryder jeg mig ikke om faste omkostninger, og for det andet ved jeg at der bliver perioder hvor jeg ikke benytter mig af services, og pengene er derfor spildt.
Kært barn har mange navne. Nogle gange kaldes det en supportaftale, andre gange et abonnent, og andre gange kaldes det en retaineraftale. Fælles for dem er at der betales et beløb hver eneste måned, ligegyldigt om man benytter sig af servicen eller ej. Det resulterer ofte i spild af penge fordi man glemmer at framelde sig de services man ikke benytter!
For at undgå at spilde penge får jeg f.eks. et Excel-ark hver eneste måned med en oversigt over alle vores automatiske betalinger, således at vi kan få de aftaler opsagt for services vi ikke benytter.
Groft sagt kan man dele abonnementvirksomheder ind i to kategorier: Virksomheder der for en fast månedlig pris (abonnement) udfører et stykke arbejde, og virksomheder som for en fast månedlig pris sælger et digitalt produkt eller ydelse hvor omkostningerne mere eller mindre er de samme ligegyldigt hvor mange abonnementer de har.
Her tilbyder en virksomheder mod en fast månedlig betaling at yde et stykke arbejde, f.eks.:
Problemet med denne kategori er at der kan opstå uenighed om hvor meget der er inkluderet i den månedlige betaling. Virksomheder løser det ofte ved at beskrive hvor mange timers arbejde der er inkluderet i den månedlige betaling, og hvad det koster hvis man går ud over det.
Personligt er jeg meget imod abonnement for ydelser som ikke er digitale, fordi kunden altid ender med enten at betale for meget (hvis ikke de bruger de allokerede timer) eller får en efterregning når de bruger flere timer end abonnementet indeholder.
Man vil derfor være bedre tjent med at aftale en fornuftig timepris og så "pay as you go". Husk at få ind i en eventuel aftale at der er ikke faktureres minimum 30 eller 60 min. Når blot man har talt med en konsulent i 10 min, skal der kun faktureres 10 min!
Pay as you go på sekundet.
Her tilbyder en virksomhed at man mod en fast månedlig betaling kan benytte et digitalt produkt eller en digital service.
Fordi …
Det er nemt at lave en aftale med en Google Adwords-specialist (eller Facebook, Instagram etc.)om opsætning og vedligeholdelse af en konto for en fast månedlig betaling.
Til at begynde med er der meget aktivitet fordi kontoen sættes op og rettes til, der afholdes møder, lægges strategier, og man begynder at se flere besøgende på sin hjemmeside eller webshop.
Mange virksomheder begår så den fejl at de "glemmer" at tjekke om annoncerne konverterer, fordi de nu holdes ved lige af en et bureau, og "de ved jo hvad de har med at gøre", og så glider det i baggrunden. Det er især et problem hos virksomheder som ikke får alle deres kunder gennem deres hjemmeside.
Bureauerne ved godt at de ikke bliver tjekket, og begynder efter et par måneder at tage den lidt med ro. Annoncerne bliver ikke opdateret helt så ofte som de burde, det "ugentlige review" laves overfladisk og tager kun 3 min. med en kort standardmail om at alt er godt, og at der er foretaget nogle små optimeringer her og der.
Ofte er det eneste som kommer til tiden, den månedlige regning for vedligeholdelsen af kontoen.
Hvis du er som de fleste, så har du sikkert en række subscriptions kørende - musiktjenester, aviser, magasiner, backuptjeneste m.v. De tjenester betales månedligt og Apple/Google er så venlig at trække betalingen direkte fra dit kreditkort uden at du skal gøre noget.
Dybt i din setting på din mobil-telefon kan du se de subscriptions du har kørende Det er også her du afmelder dem du ikke benytter.
Jeg har gjort mig det til en vane altid at afmelde en subscription det øjeblik jeg har lavet et signup. Subscriptionen køre r typisk 1 måned eller 1 år, og når den så stopper automatisk, så laver jeg en ny subscription hvis jeg lægger mærke til at den er stoppet. Hvis ikke, så undgår jeg at spilde mine penge.