Få en dedikeret QA’er til din web-, app- og softwaretest

Få sikret kvaliteten af dit system ved at lade vores QA-team teste for dig. Vi kan have et projektbaseret samarbejde, eller vi kan have et fast samarbejde med dit interne eller eksterne udviklingsteam. Med vores setup har du ikke behov for dine egne softwaretestere.

Vi tester funktionalitet, cross-kompatibilitet, brugervenlighed, teknisk SEO, ydeevne, hastighed og UI/UX af:

  • Hjemmesider
  • Webshops (eCommerce sites)
  • Web-applikationer
  • Brugerdefineret software (Custom software)
  • Progressive Web Apps (PWA)
  • Mobilapps (iOS og Android)

Vi udfører frontend-test (for eksempel test af brugerrettet funktionalitet, UI/UX) for næsten alle teknologier og platforme. Til backend-test arbejder vi med Magento, WordPress og WooCommerce, Umbraco, PHP-baserede frameworks (Laravel, CodeIgniter og Phalcon) og .NET.

Vi kan samarbejde på flere forskellige måder, helt afhængig af hvad din virksomhed har brug for:

  1. Dedikeret QA’er til dit team - Hvis du har interne udviklere, kan vores QA-team samarbejde med dem om at vedligeholde dit system. Dette fungerer godt, hvis du ofte opdaterer og laver ændringer i dit software og derfor har brug for en hjælpende hånd til at checke output.
  2. Arbejde med din leverandør - Hvis du bruger en software virksomhed eller en freelancer til softwareudvikling, kan vi arbejde direkte med dem og håndtere alle tests. Dette fungerer godt for virksomheder, der er tilfredse med deres nuværende setup, men som gerne vil have mere fokus på test.
  3. Udvidelse af dit team - Vores QA’er kan fungere som en udvidelse af din eksisterende testafdeling - for yderligere at understøtte og fremskynde testprocessen.
  4. Projektbaseret - Vi kan samarbejde med dig på et enkelt projekt - lige fra planlægningsfasen, test efter udvikling og test af efterfølgende fejlrettelser og ændringer, frem til projektlancering.

En af de store fordele ved at bruge 1902 Software til QA er vores erfaring med test af software, hjemmesider, apps og webshops. Dette gør, at vi udover at finde fejl, også kan give kvalificerede forslag til, hvordan et problem kan løses, da vi altid let kan få hjælp fra en af vores senior softwareudviklere, når det er nødvendigt.

Med vores setup er der ikke noget minimumskøb, og du kan komme og gå som du vil, hvilket betyder, at du ikke har nogle faste omkostninger i din testafdeling!

Vores QA-team er fleksibelt – vi tilpasser os typisk din egen testproces og bruger dine eksisterende testværktøjer. Hvis ikke du har en etableret proces, kan vi gennemgå, hvordan vi typisk håndterer interne tests, og så kan vi sammen beslutte, hvilken proces der skal bruges til dit projekt.

  1. Kravindsamling og -estimering – Inden vores samarbejde starter, holder vi et møde eller to, hvor vi taler om dine krav samt andre vigtige ting såsom de værktøjer og platforme, vi vil bruge, typer og omfang af de tests, vi vil foretage osv. Baseret på de oplysninger vi indsamler fra disse møder, foreslår vi en teststrategi. Sammen identificerer vi de testteknikker, der skal bruges, og vi laver nogle testcases. Til projektbaseret samarbejde estimerer vi også både tid og omkostninger.
  2. Test - Vi udfører forskellige former for tests afhængigt af, hvad dit system kræver. Læs mere om de typer tests, vi laver.
  3. Rapportering - Vi dokumenterer alle problemer i henhold til, hvad vi aftaler (vi kan dokumentere i dit eget projektstyringssystem, eller hvis ikke du har et, kan vi også gøre det i vores system og give dig og dine medarbejdere adgang til det).

Vi tilpasser os dine eksisterende arbejdsgange for at gøre alt så problemfrit som muligt for dit interne eller eksterne software udviklingsteam.

Få tilsendt et link til vores prisliste

Der opstod en fejl, der er markeret med rødt. Opdater dine indtastninger og prøv igen.