Sådan opretter du en Facebook-side til din virksomhed

Udgivet: August 15, 2020
Senest opdateret: March 18, 2021

Brug af Social Networking er en effektiv måde at promovere din virksomhed på. Faktisk er en Facebook Business-side en af de bedste måder at nå din målgruppe og få Følgere for din virksomhed.

Facebook giver dig mulighed for at knytte et “ansigt”, “navn” og “personlighed” til dit brand. Selv om siden repræsenterer din virksomhed, vil ægte kommunikation, en-til-en dialog og non-business interaktion vise en menneskelig side af din forretning.

Udover at opbygge en Community er en Facebook Business-side også god for din SEO. Du fører trafik til din hjemmeside ved at dele indlæg og links - og denne handling kan give et SEO-boost, hvis de indekseres af søgemaskinerne.

(Figur 1: Facebook Business-siden fra 1902 Software)

Opret en Facebook Business-side

1. Væsentlige oplysninger

Du skal bruge det grundlæggende som fx et sidenavn, en kort beskrivelse af din virksomhed, noget grafik til din profil og et forsidebillede.

  • Dit profilbillede kan ganske enkelt være dit logo.
  • Forsidefotoet kan være et generelt slogan eller et specifikt banner, hvis du har særlige tilbud eller andre begivenheder. Designet skal naturligvis stemme overens med dit brand og din hjemmesides design.

Det er bedst at udfylde så mange oplysninger som muligt, når du sætter siden op, så enhver potentiel kunde, der falder over din side, kan finde de oplysninger, der søges. Nogle af de vigtigste er:

  • Kontaktoplysninger
  • Placering
  • Åbningstider
  • 'Din historie' (en længere og detaljeret beskrivelse af din virksomhed)
  • Call-to-Action (standard er 'Send besked', som fører personen til Messenger og giver dem mulighed for at chatte. Hvis du vil føre dem til din hjemmeside eller din webshop, kan du vælge 'Lær mere' eller 'Shop nu'.)

2. Tidsplan for opslag

I de første par måneder efter du har oprettet din side, vil du eksperimentere en del, så du kan indsamle tilstrækkelig data. Der er ingen standarder for dette, fordi det i høj grad afhænger af dit publikum.

Vi anbefaler, at du den første måned poster mindst en gang om dagen, hvis det er muligt, så du nøjagtigt kan måle:

  • Hvilke dage i ugen får du mest engagement? ('Engagement' er enhver handling udført af en person vedrørende dit indlæg - "Like", kommentar, del, "Like" af side, besked osv.)
  • Hvornår er dit publikum mest aktivt? Er det om morgenen, i frokostpausen eller i slutningen af arbejdsdagen?

Det ville være bedst, hvis du kan lægge dine indlæg i kø, så du ikke hver eneste dag behøver at finde på noget nyt. Der findes automatiske planlægningsværktøjer for indlæg, men du kan lige så nemt gemme dine indlæg i et Excel-ark og bare afsætte tid hver dag til at lægge dem op.

3. Indlæg

Generelt får videoer mest engagement på Facebook - efterfulgt af billeder. Virksomhedssider lægger sjældent tekstindlæg op. Udover at vise jeres produkter kan du også dele korte 'Tips & Tricks', trivia osv., som interesserer din målgruppe.

Hvad er dit hovedformål med Facebook-siden?

Er det at få folk til at besøge din webshop, når de ser virksomheden på Facebook? I så fald er det bedst at dele et link, hver gang du lægger noget op. Hvis de er interesserede i indlægget, kan de let klikke på det og blive dirigeret videre til din hjemmeside eller webshop, uden at behøve at klikke på din side og derefter klikke på dit link.

Link-indlæg giver dig også mulighed for at føje flere oplysninger til indlægget - en billedtekst, overskrift og en linkbeskrivelse.

(Figur 2: Et eksempel på et indlæg til 1902 Software Facebook Business-siden)

Hvis dit mål er at øge kendskabet til dit brand, så er almindelige billeder nok.

Husk at tilføje URL-parametre, så du kan måle hvor meget af trafikken, der kommer fra din Facebook-side. Her er et eksempel på et link med URL-parametre:

https://1902software.com/careers?utm_source=facebook(1902)&utm_medium=social&utm_campaign=careers

Når en person klikker på indlægget med denne URL, vises det således i dit Analytics-dashboard:

(Figur 3: Facebook Analytics-dashboard til 1902 Software-siden. Dette giver dig et bedre indblik i, hvor din trafik kommer fra og lader dig vide, om dit indlæg gør, hvad det skal. I dette eksempel ser vi, at indlægget (dette er en annonce) bragte 17 personer ind på vores hjemmeside.)

4. Page Management History Tool 

Dette er en helt ny funktion på Facebook-sider, der kan hjælpe flere brugere med at se hver enkelt handling foretaget på og af din side. Den viser, hvornår handlingen fandt sted, og hvem der har foretaget den.

(Figur 4: Et eksempel på et Facebook Analytics-dashboard, der fremhæver
Page Management History Tool menu placering.)