Nyttige hints - når du udvikler ny hjemmeside eller webshop

Udgivet: November 08, 2016
Senest opdateret: May 16, 2022

Estimeret læsetid: 5 minutter

Din nye hjemmeside eller webshop er da udviklet i Danmark, ikk'?

Nope, sandsynligvis ikke. For det første er din ny webshop eller hjemmeside sikkert baseret på en skabelon. For det andet er chancen stor, for at den er udviklet uden for Danmark. De fleste danske webudviklings-firmaer benytter freelancere eller softwarevirksomheder i billiglande, som så laver arbejdet. Det vil sige, at når de får en ordre, så sender de den videre til leverandører i lande som Indien, Pakistan, Ukraine eller Filippinerne.

Det betyder, at når du køber en webshop eller hjemmeside fra en dansk leverandør - til danske priser - så køber du faktisk kun den "sikkerhed", der er i at handle med en dansk virksomhed, for 70-80 % af arbejdet laves uden for Danmark.

Specialfunktionalitet

Det er nemt at udvide funktionaliteten, når man bruger open source-systemer ved hjælp af tredjepartsmoduler. Prisen ligger typisk mellem USD 50 og USD 100, men der er også mange udmærkede moduler, som er gratis.

Husk:

Hvis du får tilbud om at få udviklet et specialmodul, så tjek om du kan få det gratis eller købe det for f.eks. USD 75?

Modulmarkedspladser:

Leverandører genbruger kode og systemer

Hvis du skal bruge et specialmodul - som IKKE KAN KØBES - så glem ikke at 9 ud af 10 virksomheder genbruger den kode, du betaler for i andre projekter. Nogle af dem, vil endda gå så langt, som til at skabe et kommercielt modul, som de så sælger. Dybest set betaler du for udviklingen, og de sælger det mange gange. 🙂

Proprietære webshop-eller hjemmeside-systemer (CMS)

Proprietære it-systemer er lukkede eller semilukkede systemer, hvor kunden, "du", licenserer retten til at bruge systemet, men ikke har adgang til den fulde kildekode. Med sådanne systemer kan man typisk ikke selv foretage store ændringer udover installation af add-ins og/eller at lave småændringer i design. Har man brug for funktionalitet, som ikke findes i shoppen, så skal den laves af den virksomhed, som ejer det system - det kan tage lang tid og bliver ofte meget dyrt.

Når man på et tidspunkt vil skifte et open source-system - og den dag kommer - så er det både dyrt og kompliceret at komme væk fra det proprietære system.

9 ud af 10 webdesigns er baseret på en færdig skabelon

Du køber en hjemmeside eller webshop. Du får dit eget custom design, ikk'?

Nope, højst sandsynligt ikke. De fleste leverandører køber et fikst og færdigt design fra en af de mange design/skabelon-markedspladser som findes.

Når de har købt det (USD 50,-), så ændrer de logo, sprog (til dansk) samt farverne lidt, før de laver den "workshop" - som du betaler - hvor skabelon-hjemmesiden/webshoppen gennemgås.

Denne process er der for så vidt ikke noget galt i, så længe leverandøren ikke skjuler det, og så længe du ikke betaler for et fuldt "custom" design.

3 kendte skabelon-markedspladser er:

Husk at du (eller din virksomhed) skal have rettighederne til skabelonen, som bruges. Den nemmeste måde at få det på er, hvis du selv køber skabelonen og sender den videre til din udvikler.

Ingen, absolut ingen, udvikler en hjemmeside eller webshop fra bunden

Når du køber en hjemmeside eller webshop (eller en app), bør den laves baseret på et eksisterende open source-system (framework) som f.eks. WordPress, Magento eller Joomla!. Hvis ikke du gør det, så ...

  • ...bliver projektet for dyrt - hvorfor udvikle noget, som man kan få gratis?
  • ...kommer projektet til at tage alt for lang tid med risiko for at "koen dør, mens græsset gror".
  • ...får du mere ansvar. Husk på du er ansvarlig for, at de udviklere som arbejder for dig, ikke søger andre græsgange. Gør de det, kan du få store (og dyre) problemer.
  • ...kan du ikke drage fordel af det open source-community som hver dag udvikler ny moduler meget, meget billigere end du nogensinde kunne drømme om at udvikle dem for.
  • ...skal du betale for alle fremtidige opgraderinger, og det bliver dyrt!

Brug i stedet et open source-system som Umbraco, Magento, WordPress, Joomla!, Drupal ...

Seedster 2.0

For nogle år siden deltog jeg i Seedster 1.0 arrangeret af Jesper Buch (JustEat, Autobutler etc. etc.). Det var en stor oplevelse, og jeg lærte utrolig mange ting. Jeg kan varmt anbefale, at du tjekker https://www.seedster.dk/ og læser mere.

P.S. Hvis du har et emne, du ønsker jeg skal tage op, så send mig en mail
på: [email protected].

AUTHOR

Peter Skouhus

Peter Skouhus

En dansk iværksætter, der ejer 1902 Software Development, et it-selskab på Filippinerne, hvor han har boet siden 1998. Peter har stor erfaring inden for IT-udvikling, strategisk it-ledelse og salg.