Styrk din SEO med 15 Schema-typer og Rich Snippets
Udgivet: December 02, 2019
Senest opdateret: March 19, 2024
Udgivet: December 02, 2019
Senest opdateret: March 19, 2024
Estimeret læsetid: 12 minutter
Selv hvis du aldrig før har hørt om "Schema" eller "Rich Snippets" i SEO-sammenhæng, så har du sandsynligvis set dem i praksis nogle gange.
På en typisk søgeresultatside på Google vises uddrag af sider som en simpel tekst og linkkombination. Men fra tid til anden skiller et søgeresultat sig ud, fordi det er fyldigere eller rigere - med supplerende billede, video, stjerne-bedømmelse og anden ekstra info eller funktioner ud over den simple sidetitel og sidebeskrivelse. Disse kaldes Rich Snippets eller Rich Results, og de gøres mulige ved at implementere Schema Markup.
I denne artikel giver vi dig en oversigt over, hvad Schema er, hvordan det kan styrke din SEO, og hvordan du kan implementere det på dit hjemmeside. For at hjælpe dig i gang gennemgår vi også 15 schematyper, som du kan bruge til at få Rich Snippets på søgeresultatsider (SERP - Search Engine Results Pages).
Schema, også ofte kaldt "struktureret data", er et stykke kode, der bruges til at markere indholdet på en hjemmeside, så søgemaskiner kan forstå det bedre. Det implementeres ved hjælp af særlige vokabularer, som søgemaskine-crawlere er i stand til at læse. De fleste hjemmesider bruger Schema.org, som er indført af Google, Bing og Yahoo i 2011, men der er også andre vokabularer, du kan bruge.
(Læs en mere teknisk gennemgang af struktureret data her).
Implementering af Schema forbedrer ikke i sig selv din placering på søgeresultatsider, men det hjælper til at give din hjemmeside mere relevans, da det gør søgemaskiner bedre i stand til at forstå dit indhold.
Schema Markup hjælper også med (ofte er det sådan set nødvendigt for) at få Rich Results. Med Rich Results kan dine sider ikke undgå at skille sig ud for brugerne og få flere klik, hvilket i sidste ende kan forbedre din placering på SERP'erne. Og eftersom Rich Snippets giver flere detaljer om en side på selve søgeresultatsiden, er brugerne bedre i stand til at vælge de sider, der faktisk er relevante for deres forespørgsel - hvilket vil sige, at når brugere klikker på din sides Rich Result, har de allerede besluttet, at din side indeholder det, de leder efter, og det reducerer potentielt din sides Bounce & Exit Rates.
Bemærk imidlertid, at implementering af Schema ikke garanterer, at din side vises i Rich Snippets. Andre faktorer spiller stadig ind, såsom kvaliteten af dit indhold og din hjemmesides Domain Authority (DA) såvel som dine konkurrenters. Men der er som sådan ikke noget at miste her, og det kan du jo udnytte som en del af din SEO-strategi.
Implementering af Schema er faktisk ret let, når man kommer ind i det, men det tager noget tid at markere din hjemmesides sider ordentligt - for ikke at nævne de forskellige schematyper og egenskaber, der er tilgængelige, og som forståeligt nok kan virke overvældende for nogle.
F.eks. består det grundlæggende vokabular Schema.org i øjeblikket af 614 typer og 902 egenskaber, men du har sandsynligvis kun brug for en brøkdel af dette antal. Hvis du gerne vil i gang med at implementere Schema på din hjemmeside, så er det første du skal gøre, at beslutte hvilke typer du vil bruge.
Her er 15 schematyper sammen med eksempler på deres modsvarende Rich Snippets, som du kan overveje at bruge:
Disse schematyper kan benyttes på næsten alle slags hjemmesider.
1. Breadcrumb – Et Breadcrumb-schema angiver en sides placering i hjemmeside-hierarkiet. I et søgeresultat vises det som en ordnet række af hjemmesider i stedet for den sædvanlige URL. Ud over at se renere ud, hjælper konteksten også brugere til at se, hvor siden hører til på sitet.
2. Logo – Logoet der repræsenterer din virksomhed eller organisation. Dette markup sikrer, at dit logo er det billede, der vises i søgeresultater vedrørende din virksomhed eller i Knowledge Graph-visninger.
3. Sitelinks Search Box – Dette Schema åbner muligheden for, at et søgefelt, der er forbundet til din hjemmeside, vises i søgeresultatet sammen med dine sider. Dette giver brugere mulighed for en mere specifik søgning på din hjemmeside fra selve SERP'en.
4. Speakable – Dette er stadig på beta-stadie (pr. december 2019), men denne type identificerer dele af en hjemmeside, som kan læses højt på Google Assistant-aktiverede enheder ved hjælp af Tekst-til-Tale. Dette markup kan benyttes til at nå det stigende antal af brugere, der foretager stemmesøgning ved hjælp af Google Home eller andre enheder.
Disse schematyper kan bruges på virksomheder og organisationers hjemmesider.
5. Local Business – Dette består af detaljer om en virksomhed, såsom åbningstider, bedømmelser, rutevejledninger og booking- eller bestillingsknapper. Denne schematype giver din virksomhed mulighed for at blive vist på en liste eller karrusel af virksomheder, når en bruger søger efter en bestemt virksomhedskategori eller en stedbestemt forespørgsel (f.eks. "softwareudvikler i nærheden af mig").
Derudover kan Google også vise et faktakort (Knowledge Card) med detaljer om din virksomhed, når en bruger specifikt søger efter dit brand.
6. Job posting – Hvis du har ledige stillinger i din organisation, kan du tilføje et jobopslags-schema på din job-side og få det inkluderet i Googles interaktive Jobs Rich Results. Dette viser din virksomheds logo, medarbejderevalueringer, bedømmelser og joboplysninger, når en bruger søger efter matchende job.
7. Review Snippet – Denne schematype giver dig mulighed for at tilføje uddrag af anmeldelser eller en samlet bedømmelse af din virksomhed såvel som af specifikke produkter eller tjenester.
På en søgeresultatside kan det blive vist som orange stjerner sammen med bedømmelsen og antallet af anmeldelser eller stemmer.
Hvis der er tilføjet et uddrag, kan det også blive vist i sidebeskrivelsen.
At have en Review Snippet på din side, hjælper den med at skille sig ud for brugerne (især med stjernebedømmelsesgrafikken) og ansporer også tillid til dit brand hos potentielle besøgende.
Disse schematyper er mest velegnede til hjemmesider med meget offentliggjort indhold.
8. Article – Denne type bruges til at markere blogs, nyheder eller sportsartikler, der er offentliggjort på en hjemmeside. Det gør det muligt for din artikelside at blive vist i søgeresultater med en større overskrift og et billede, hvilket øger sandsynligheden for, at en bruger klikker på din artikel.
Hvis du har et AMP-mobilsite, kan du også få flere udvidede Snippets, som f.eks. Top Stories-karrusellen i mobile søgeresultater.
9. Carousel – Denne schematype markerer de af dine websider, der kan vises på en nummereret liste eller et galleri. En karrusel på en søgeresultatside kan vise artikler fra en enkelt hjemmeside eller fra forskellige udgivere.
10. How-to – Hvis du har en artikel eller en side med trin for trin-forklaring af en bestemt opgave, kan du bruge denne Schema Markup til at få Rich Results, som kan indeholde videoer, billeder og tekst fra din side.
11. Video – Du kan bruge denne schematype til at markere sider med indlejrede videoer, så de kan blive vist med Rich Results, herunder videoens thumbnail, beskrivelse, uploaddato og URL.
12. FAQ – Denne schematype bruges til FAQ-sider, der indeholder adskillige spørgsmål og svar vedrørende et specifikt emne. Dette kan gøre det muligt for din side at blive vist med en drop down-liste med relaterede spørgsmål eller som et uddrag af et afsnit fremhævet øverst på siden.
Disse schematyper gælder for webshops eller markedspladser.
13. Product – Denne schematype markerer individuelle produkter med oplysninger som pris, tilgængelighed og produktbedømmelser eller -anmeldelser.
14. Software App – Ligesom Product Schema-typen giver den mere information om din software-app, inklusive beskrivelse, bedømmelser og et link til appen.
15. Book – Hvis du sælger bøger eller e-bøger, kan du bruge dette markup til at give brugere mulighed for at købe eller bestille bogen direkte fra søgeresultaterne. Disse muligheder vises sammen med faktakortet, som Google normalt viser, når en bruger søger efter en bestemt bog.
Når du har valgt de schematyper, du vil bruge, kan du derefter begynde at markere dine hjemmesider.
Der er to almindelige metoder eller formater til at føje Schema Markup til din hjemmeside:
1. Microdata – Med Microdata er schemaet integreret direkte i din sides HTML-kode. Det betyder, at du skal finde det nøjagtige indhold, du vil markere, og indsætte schematypen i HTML-taggene for det indhold.
2. JSON-LD – Som alternativ indsætter JSON-LD al din markup i sidens header i stedet for i selve indholdet, hvilket giver en simplere implementering. Dette er også Googles eget anbefalede format, og det samme som vi bruger til vores schema-implementering hos 1902 Software.
På Schema.org kan du finde en komplet liste over schematyper og properties sammen med en kort beskrivelse af hver, som du kan bruge til at guide dig i markeringen af dit indhold.
Du kan bede din udvikler om hjælp eller skrive koden selv, men der er også forskellige plugins og generatorer, der kan hjælpe dig med at udforme dit Schema Markup. Her er nogle værktøjer til hjælp:
1. Googles hjælp til markering af strukturerede data – Ved hjælp af dette værktøj kan du vælge den schematype, du vil implementere og indtaste sidens URL eller indsætte dens HTML.
Den viser derefter en version af siden og lader dig highlighte elementer såsom tekst og billeder og markere dem med properties for din valgte schematype. Når du er færdig, kan du generere et JSON-LD-script, som du så kan indsætte i din sides header.
Andre Schema Markup-generatorer som du kan tage et kig på:
2. 1902 SEO+ - Schema Builder
Hvis du har en Umbraco-hjemmeside, kan du downloade vores gratis SEO-værktøj, som har en indbygget Schema Markup-generatorer. Ligesom de ovennævnte schema markup-generatorerne giver den dig mulighed for, at vælge den schematype du ønsker, udfylde Properties-felterne og automatisk generere et JSON-LD-script. Derudover indeholder 1902 SEO+ også andre værktøjer, der kan hjælpe dig med at administrere din hjemmesides tekniske SEO-indstillinger. Lær mere om værktøjet her.
3. Andre plugins - Tjek disse plugins, der hjælper dig med at administrere dit Schema Markup:
WordPress:
Magento:
Når du har lavet markup på din side, kan du sende den til Googles Testværktøj til strukturerede data for at kontrollere, om der skulle være fejl i dit Schema Markup. Alternativt kan du også indsætte dit JSON-LD-script, så du kan kontrollere det, inden du publicerer din side.
Som før nævnt garanterer implementering af Schema Markup ikke, at dine sider straks vises med Rich Snippets, hvis de vises overhovedet, i søgeresultater. Du kan imidlertid holde styr på de sider, du har markeret ved hjælpe af statusrapporterne for Rich Results i Search Console. Her kan du se hvilke strukturerede data, Google kan eller ikke kan læse fra dine sider, samt troubleshoote på fejl i dit markup.
Hvis du vil lære mere om implementering af Schema Markup på din hjemmeside, kan vores projektledere hjælpe dig. Kontakt os i dag.
AUTHOR
Peter Skouhus
En dansk iværksætter, der ejer 1902 Software Development, et it-selskab på Filippinerne, hvor han har boet siden 1998. Peter har stor erfaring inden for IT-udvikling, strategisk it-ledelse og salg.