Vælg en samarbejdspartner uden det fordyrende mellemled

Udgivet: August 17, 2018
Senest opdateret: December 21, 2022

Estimeret læsetid: 6 minutter

Gennem mere end 24 år har vi udviklet en model – baseret på erfaring – til udvikling og support af softwareløsninger. Det er en effektiv model, som virker godt, fordi den er fair og afbalanceret.

Vi spiller med åbne kort og adskiller os fra mange i branchen ved ikke at binde vores kunder på arme og ben – og så arbejder vi direkte med vores kunder, så vi sparer det fordyrende mellemled væk.

De fleste webbureauer, softwarefirmaer eller reklamebureauer er ofte kun et mellemled mellem deres kunde og den eller de udviklere, designere og projektledere, som rent faktisk udfører opgaverne. Det har en række ulemper, som kan undgås ved at vælge outsource til et bureau som 1902 Software.

Derfor er vi din foretrukne samarbejdspartner til software-projekter

Når du vælger at outsource dine softwareopgaver til et software-bureau som 1902 Software, slipper du for det dyre mellemled. Og der er flere fordele ved at vælge outsourcing.

  • Vi har ingen komplicerede kontrakter, ingen bindinger og ingen minimumskøb – nemmere bliver det ikke at få lavet software.
  • Kunden køber direkte fra os og får udvikling til de samme priser, som bureauerne køber til!
  • Processen går hurtigere og mere gnidningsfrit – blandt andet på grund af vores onlinesystem, hvor man kan følge med i projektet, og hvorigennem kunden har direkte adgang til udviklerne.
  • Kunden har direkte adgang til den (eller de) projektledere, som står for udviklingen. Når projektet af afsluttet, er det den samme projektleder, som står for den efterfølgende support.
  • Vi benytter ikke freelancere; alle vores medarbejdere er fastansatte. Du kan læse mere om, hvorfor det er en fordel at vælge et bureau frem for en freelance programmør.
  • Når vi ansætter en ny udvikler, designer eller projektleder, gennemgår de 2-4 måneders træningsforløb, før de kobles på kundeprojekter. Videreuddannelsen fortsætter, og vi opdaterer løbende vores medarbejderes færdigheder og viden.
  • Vi laver softwareudvikling, men har ikke forskellige dot.com-projekter, m.v. kørende på sidelinjen, som tager vores fokus væk fra kundeprojekterne. Vi er 100 % fokuseret på at lave det, vi er gode til.
  • Hos os er der ingen minimumskøb, månedligt honorar eller lignende set up, som binder kunderne på arme og ben. Kunderne betaler kun, når vi arbejder for dem, og der er ingen minimumskøb.
  • Hos 1902 udleveres kildekoden altid, når projektet er afsluttet, så kunderne frit kan skifte leverandør, hvis det ønskes, så der ikke er nogen binding.
  • Tidsforskellen mellem Filippinerne og Danmark er 6 timer, hvilket gør det muligt at holde møder inden for normal dansk og filippinsk arbejdstid. En stor fordel ved en tidsforskel på 6 timer er, at hvis en mindre opgave sendes af sted om aftenen dansk tid, så er den ofte lavet færdig den følgende morgen dansk tid. En anden fordel er, at installationer og opdateringer laves om natten dansk tid. Derved undgås forstyrrende nedetider i arbejdstiden (eller når kunderne handler). Døgnets 24 timer udnyttes derfor meget bedre, end når alle arbejder i samme tidszone.
  • Vores priser er ca. 50 % af andre bureauers, og vi er ofte mere effektive.
  • Hvis der opstår en nødsituation, eller kunden trykker på en knap, der ikke skulle have været trykket på, supporterer vi også uden for arbejdstiden.
  • Vi tilbyder efterfølgende support. Når projektet er færdigt, laves supporten af den samme projektleder, som har forestået udviklingen. Hos os bliver man ikke sendt videre til et nyt hold, som ikke har været en del af projektet, og derfor ikke er i stand til at give ordentlig support.
  • Vi udlejer ikke udviklere! Ved større projekter er det normalt, at bureauer lejer et helt "team" bestående af udviklere, designere, projektledere og testere. Det tilbyder vi ikke, da den model efter vores overbevisning ikke længere er tidssvarende. Det helt store problem med modellen er, at man er tvunget til at benytte de udviklere, som er en del af teamet, ligegyldigt om de er egnet til den pågældende opgave eller ej. Hos os er det projektlederen, som udvælger de udviklere, designere og testere, som skal arbejde på projektet. Med denne model kan projektlederen vælge de personer, som er bedst egnet til projektet, i modsætning til at være tvunget til at benytte et fast team, som ikke nødvendigvis har de rette kompetencer. Hos os kan en projektleder også involvere en specialist i en kort periode, hvis det er nødvendigt.

Ulemper ved at vælge et mellemled

  • Når en opgave bliver videregivet fra et bureau eller et software-bureau til en udenlandsk softwareudvikler, stiger risikoen for misforståelser.
  • Processen tager meget længere tid. Først kontakter kunden det danske bureau med en opgave eller rettelse, herefter kontakter bureauet deres leverandør, og sådan kører det hele frem og tilbage.
  • Der går ofte kludder i kommunikationen, fordi bureauet vil undgå, at kunden får direkte adgang til udviklerne.
  • Det er svært at få et klart svar på tekniske spørgsmål, fordi bureauets kontaktperson ofte skal afstemme svaret med den person, der udfører opgaven. Det tager tid.
  • Bureauet/software-bureauet køber udviklingstimerne for en lav pris og sælger dem videre til kunden mere end den dobbelte pris, ofte uden andre arbejdsopgaver end at have kontakten til en dygtig udvikler et sted i verden.
  • Ofte benytter bureauet/software-bureauet freelancere, og kunden kan ikke vide sig sikker på, hvem der har adgang til deres systemer (GDPR).
  • Kunden får ikke opbygget et forhold til dem, der udvikler opgaverne, hvilket giver en fornemmelse af, at kunden "bare en kunde", og der bliver ikke lagt den samme kærlighed og omhu i løsningerne.

AUTHOR

Peter Skouhus

Peter Skouhus

En dansk iværksætter, der ejer 1902 Software Development, et it-selskab på Filippinerne, hvor han har boet siden 1998. Peter har stor erfaring inden for IT-udvikling, strategisk it-ledelse og salg.