Opgradering og opdatering af CMS-systemer
Udgivet: June 15, 2021
Senest opdateret: March 19, 2024
Udgivet: June 15, 2021
Senest opdateret: March 19, 2024
Estimeret læsetid: 4 minutter
Når du driver en hjemmeside eller en webshop, er du nødt til fra tid til anden at opgradere/opdatere dit system som følge af sikkerhedshuller, som lukkes i den version, du har, eller for at få nye funktionaliteter, som frigives.
Hvis du har en mobilapp, er du også nødt til at lave opdateringer, når Google eller Apple lancerer en ny version af deres operativsystemer. Det gør man bl.a. for at sikre, at appen fortsat fungerer problemfrit på de nyeste versioner af Android eller iOS, eller for at tilføje nye funktionaliteter muliggjort af den nye version af operativsystemet.
I den perfekte verden ville en systemopgradering og/eller opdatering kun kræve, at man trykker på en knap, og så venter et par minutter på, at systemet opdaterer sig selv - helt automatisk. Dette er desværre ofte ikke tilfældet. Systemopgraderinger og opdateringer kan være tidskrævende og komplicerede at implementere. Det er især tilfældet, hvis du har lavet mange ændringer og/eller har mange moduler installeret på dit system.
Der findes ikke ret mange hjemmesider eller webshops, der ikke er tilpasset på den ene eller den anden måde. For det meste er de ændringer, der gør en hjemmeside unik, også dem, der gør den mere kompliceret at opgradere.
Her er en liste over de ting, vi gennemgår i samarbejde med dig, når vi planlægger en opgradering:
1. Tredjeparts-plugins eller moduler: Nogle af de moduler, du anvender i dag, kan være inkompatible med den nyeste version af dit CMS eller webshop-platform. Før opgraderingen gennemgår din projektleder de plugins, som benyttes, for at sikre sig, at de er understøttet i den nyeste version af dit system. Hvis ikke det er tilfældet, hjælper vi dig med at finde et passende alternativ - eller vi udvikler et lignende modul med samme funktionalitet.
2. Eksisterende data: Vi sikrer os naturligvis, at der er taget backup af dine systemfiler (filer og database m.v.) i tilfælde af, at vi løber ind i problemer under opgraderingen.
3. Opdateringer af design og funktionaliteter: Når der opgraderes til den nyeste version, benytter de fleste virksomheder muligheden for at opdatere med nyt design og nye funktioner. Vi gennemgår dine nye krav og kommer med forbedringsforslag, så disse opdateringer kan rulles ud sammen med den opgraderede version af dit system.
Hvis ikke vi kender dit system, f.eks. hvis vi overtager det fra en tidligere leverandør, starter vi altid ud med at lave en gennemgang som beskrevet på vores ad hoc-support-side. Hvis vi lavede dit system, så kender vi det allerede til bunds, og vi kan så gå direkte til planlægningen af opgraderingen.
1. Vi afventer altid, at den valgte version er stabil, før vi starter med opdateringer. Det er fordi nye versioner ofte indeholder fejl, som skal rettes.
2. Når der er opgraderinger til iOS eller Android (mobile apps), så tester vi dem med den seneste beta-version af det nye operativsystem. Eftersom vi er både Apple og Android udvikingspartner, har vi adgang til beta-versioner før andre, og kan derfor foretage opgraderingen i god tid før den officielle frigivelse af det nye operationssystem.
3. Når vi er færdige med planlægningen, og du har accepteret vores prisestimat, starter vi med opgraderingen.
4. Vi laver en nøjagtig kopi af live-systemet og installerer det i et testmiljø. Når alting er på plads (tredjeparts-moduler, API osv.), laver vi en test-opgradering.
5. Efter testopgradering bliver systemet gennemgået af en udvikler eller en tester (det afhænger af størrelsen og kompleksiteten af projektet), herefter rettes åbenlyse fejl.
6. Hvis vi også opdaterer designet, gør vi det typisk efter testopgradering, når vi har et overblik over, hvor meget arbejde der ligger i opgaven.
7. Når vi er færdige, gennemgås systemet fra A til Z af vores testafdeling. Eventuelle fejl sendes tilbage og rettes af udviklingsteamet.
8. Der udføres også en stresstest for at sikre, at alt kører problemfrit, når besøgende får adgang til systemet.
9. Og endelig giver vi dig adgang til det færdige system. Når alt er godkendt fra din side, installerer vi opgraderingen på din live-server.
Bemærk: Vi installerer normalt om natten for at undgå afbrydelser inden for normal åbningstid.
AUTHOR
Peter Skouhus
En dansk iværksætter, der ejer 1902 Software Development, et it-selskab på Filippinerne, hvor han har boet siden 1998. Peter har stor erfaring inden for IT-udvikling, strategisk it-ledelse og salg.