3 must-haves der giver din hjemmeside bedre performance

Udgivet: October 18, 2019
Senest opdateret: May 19, 2022

Estimeret læsetid: 5 minutter

At udvikle en hjemmeside eller en webshop handler om mere end at lave et pænt moderne design og sørge for, at indhold og checkout-formularer fungerer.

Brugere forventer i 2020 mere, når de browser, og dette inkluderer hastighed og sikkerhed. For at opnå dette har du brug for tre fundamentale værktøjer til din hjemmeside - en webapplikations-firewall, et CDN (Content Delivery Network) og et cache-lager.

Webapplikations-firewall

Sikkerhed er en meget vigtig faktor, når det gælder tilliden til din hjemmeside og dermed reelt til din virksomhed og brand. Regelmæssigt vedligehold af din hjemmeside, herunder opdatering af dine website plugins, udvidelser, kildefiler osv. er vigtigt for at holde hjemmesiden beskyttet mod hackere. Men sikkerhed er ikke gjort med dét.

For at føje endnu et lag af sikkerhed til din hjemmeside kan du bruge en webapplikations-firewall (WAF). En WAF fungerer som et adskillelseslag mellem hjemmesiden og dine besøgende. Det filtrerer og overvåger al HTTP-trafik for at beskytte hjemmesiden mod angreb såsom cross-site scripting, cross-forgery eller SQL injection og andet. Desuden fungerer den også som en proxyserver, der skjuler din servers identitet.

Her er en simpel illustration af, hvordan en WAF fungerer:

En WAF kan implementeres på tre forskellige måder, hver med sine egne fordele og ulemper:

  1. Netværksbaseret WAF - Denne er typisk hardwarebaseret og installeret lokalt, hvilket gør den til det dyreste alternativ, da det indebærer fysisk plads og vedligeholdelse.
  2. Hostbaseret WAF - Denne er indbygget i applikationens software, så den er billigere end en netværksbaseret WAF. Imidlertid medfører den ulemper såsom en mere kompleks implementering, optagelse af ressourcer på den lokale server samt vedligeholdelsesomkostninger.
  3. Cloudbaseret WAF - Denne er mere overkommelig og lettere at implementere, da de fleste cloudbaserede WAF'er ganske enkelt giver dig en installation lige klar til brug, alt, hvad du skal gøre, er at omdirigere trafikken med en DNS-ændring. Da den vedligeholdes af en tredjepart, der er specialiseret i sikkerhed, opdateres den mere regelmæssigt mod de nyeste trusler uden ekstra omkostninger eller arbejde for dig. Dette betyder dog også, at du ikke har direkte og fuld kontrol over WAF og dens funktioner.

Content Delivery Network og cache-lager

I løbet af de sekunder, det tager at loade din hjemmeside, sker der faktisk en hel del bag kulisserne. Når en besøgende laver anmodninger (dvs. indtaster din hjemmesides URL i browserens adresselinje eller klikker på et link til din hjemmeside), behandler din webserver anmodningen og opbygger en HTML-side ud af det indhold, du har i din database og på din server, hvilket inkluderer JavaScript og CSS-filer, billeder og eventuelle videoer.

Dette tager tid i sig selv, men det kan tage endnu længere tid, hvis dit site f.eks. er hostet i Europa, og din besøgende browser fra Asien. Det er her et CDN (Content Delivery Network) kommer ind.

Hvordan fungerer et CDN?

Et CDN er et netværk af forskellige servere placeret strategisk rundt om i verden, som hjælper med at sende din hjemmesides indhold til dine besøgende. Den gemmer en cache af dine aktiver (mediefiler, HTML osv.) og sender dem til din besøgende ved hjælp af den nærmeste server. Det reducerer den tid, det tager at indlæse din side. Så hvis din besøgende er i Asien, vil den nærmeste server i Asien håndtere leveringen af aktiver i stedet for din webserver placeret i Europa.

En stor fordel ved at have et CDN-setup er dets cache-funktion. Caching er processen med at gemme aktiver på et midlertidigt lager, som derefter leveres til besøgende på din hjemmeside. Dette reducerer behandlingstiden på serveren, når det brugeren anmoder om, skal opbygges.

(Et eksempel på et CDN-servernetværk)

Det er vigtigt at bemærke, at et CDN hverken hoster indhold eller erstatter behovet for rigtig webhosting. Dets formål er at levere aktiver hurtigere ved at levere via den nærmeste server og at levere en cachet version af websitet, hvilket gør websitet betydeligt hurtigere.

CloudFlare

CloudFlare er en service, der leverer alle de tre ovennævnte fundamentale værktøjer i én pakke. I årenes løb har vi afprøvet forskellige websikkerheds- og CDN-udbydere, men særligt CloudFlare skiller sig ud af følgende årsager:

  1. De tilbyder firewall, DDOS-beskyttelse, rate limiting, bot-begrænsning etc.
  2. De bruger Brotli-komprimering, som er et bedre komprimeringsformat at bruge sammenlignet med andre
  3. De har et stort netværk over hele verden til levering af indhold
  4. De giver en hurtig DNS-svartid
  5. De leverer et gratis SSL-certifikat
  6. De leverer webbrowser-caching og DNS-caching

Hvis du vil have mere information om opsætning af CloudFlare til din hjemmeside kan du kontakte os, og vores projektledere vil med glæde hjælpe dig.

AUTHOR

Peter Skouhus

Peter Skouhus

En dansk iværksætter, der ejer 1902 Software Development, et it-selskab på Filippinerne, hvor han har boet siden 1998. Peter har stor erfaring inden for IT-udvikling, strategisk it-ledelse og salg.