Et godt webshop-design gør det nemt for kunderne at gennemføre et køb. Vores designere skaber design fra bunden eller hjælper dig med at tilpasse et eksisterende tema – uanset hvilken fremgangsmåde du foretrækker, optimerer vi dine sider, så de giver en optimal shoppingoplevelse, der fører til mere salg.
Design af webshop
- Landingsside – De fleste kunder lander på landingssiden, når de kommer til din webshop. Derfor sørger vi for, at dit webshop-design fungerer som et godt udgangspunkt for brugerne til at komme rundt på hele siden, samtidig med at de vigtigste elementer i din webshop præsenteres.
- Kategorisider – Vi designer kategorisiderne, så det er nemt for kunderne at overskue dine produkter og finde det, de leder efter.
- Produktsider – Produktsiden kan være afgørende for dit salg. Vi designer produktsider, der effektivt viser værdien af dine produkter og motiverer kunderne til at købe.
- Indkøbskurv og checkout – Den sidste fase af købsprocessen skal være let. Vi hjælper dig blandt andet med at sænke antallet af forladte indkøbskurve ved at designe en effektiv checkout-proces og ellers ved at bruge alle de købmands-tricks, vi har lært gennem årene.
Andet webshop-grafik
Ud over design af selve webshoppen kan vi også hjælpe dig med din overordnede digitale strategi, hvor vi tilbyder følgende design services:
- Branding af din virksomhed
- Bannere til annoncer og sociale medier
- Redigering af produktbilleder
- Andet grafisk design: design af nyhedsbreve, tilbudsmateriale, osv.
Temabaseret design
For at spare tid og penge foretrækker mange virksomheder at købe et tema i stedet for at få lavet et brugerdefineret webshop-design. Vi kan hjælpe med at finde et passende tema, og vores designteam kan foretage tilpasninger af temaet såsom at ændre billeder, farver, typografier osv., så designet tilpasses dit brand.
Brugerdefineret design
Hvis du har brug for et brugerdefineret webshop-design lavet fra bunden, starter vores kreative direktør med at vælge én eller flere designere til dit projekt. De kigger derefter på dit brand og din virksomhed og sætter sig ind i din branche og målgruppe. Det kan også være nyttigt at lave en kort synopsis for din branche med krav og forventninger.
Når vi er klar til at designe, sker der følgende:
- Vi starter med at designe din hjemmeside og indarbejde de vigtigste elementer, som du har defineret i løbet af den foregående fase, hvor vi talte om krav og forventninger.
- Vi sender designet til dig for at få indledende feedback og foretager de nødvendige ændringer eller justeringer. Nogle gange foretager vi disse tilpasninger sammen med dig, så du kan se designet blive opdateret i realtid, og så designeren kan få yderligere kommentarer med det samme.
- Når du har godkendt dit webshop-design, fortsætter vi med at design layouts (til desktop, tablet og mobil) og de andre vigtige sider på webshoppen, for eksempel "Om"-siden.
- Når du har godkendt alle design, sender vi dem til vores udviklingsteam, så de kan implementere dem.
- Vores designere er involverede gennem hele udviklingsprocessen som konsulenter, og de hjælper med mindre tilpasninger (billedredigering og lignende) og opdateringer.
- Typisk vil en designer gennemgå webshoppen, når projektet er afsluttet.
Når webshoppen er oppe at køre, foreslår vi, at du tilføjer sporingsscripts – for eksempel Google Analytics og andre værktøjer til tracking af brugeradfærd som Hotjar eller Crazy Egg, så du kan få en idé om, hvordan brugerne rent faktisk interagerer med din webshop – og om nødvendigt foretage UX-justeringer.
Sådan designer vi
Vores designprocesser er tilrettelagt på en måde, så det er nemt for os at samarbejde og brainstorme sammen fra hele verden.
Når vi designer en webshop fra bunden, starter vi normalt med at lave wireframes. Hvis webshoppen er baseret på en skabelon, designer vi i stedet med udgangspunkt i den valgte skabelon.
Uanset hvad laver vi gerne første udkast på forhånd, hvorefter vi mødes med dig og finjusterer i realtid. Efter hvert virtuelle møde sender vi dig en prototype, som du kan afprøve eller dele med kolleger eller andre relevante i dit netværk.
Vores designere
Vores designere har mange års erfaring inden for webshop-design og har taget kurser og opnået certificeringer fra Interaction Design Foundation og Baymard Institute.
Designprocessen foregår i et samarbejde mellem dig og os i en kombination af vores ideer, som er baseret på erfaring og best practices, og din kendskab til branchen.
For eksempel rådgiver vi dig om at optimere til forskellige skærmopløsninger og vælge de rigtige billeder til din webshop – både når det handler om at rådgive dig om, hvor du kan købe billeder, og når det gælder om at levere ideer til dine egne fotoshoots. Du bidrager med branche- og forretningsspecifik indsigt, der har betydning for, hvordan kunderne kommer til at bruge din webshop – hvis du for eksempel forventer, at dine kunder foretager genkøb, foreslår vi, at webshoppen får et kundelogin, så dine kunder kan se tidligere køb og genbestille.