Peter er fra Danmark. Mere præcist fra Skanderborg egnen. Han startede 1902 i San Juan Manila i 1998 og har boet I Filippinerne lige siden. Peter er daglig leder, og samtidig personen du taler med eller møder i salgssituationer. Han taler flydende dansk, engelsk og tysk. Peter er berejst og har en lidenskab for historie og forskellige kulturer. En interesse han dokumenterer i en stor samling af fotos, der illustrerer de mange forskellige ture og oplevelser.
Angel startede som praktikant i 1902 Software og er siden steget i graderne, så hun i dag er Chief Operations Officer. Hun har med sin teamplayer-ånd og proaktive ledelse, strukturerede tilgang til arbejdet overkommet mange af branchens barrierer. Disse træk har altid karakteriseret Angel, som dimitterede i Informationsteknologi på Polytechnic University of the Philippines med æresbetegnelsen ”Cum Laude”. I fritiden holder hun sig opdateret på lokale og internationale nyheder, og hun er en stor fan af DLSU – Lady Spikers volleyball hold og nyder at se koreanske tv-serier (K-drama) og Manga-film (anime).
Paul har arbejdet med at udvikle software mere end 30 år. Han er en særdeles kompetent udvikler og software arkitekt. Det er ham, der udpeger den teknologiske retning, vi bevæger os i. Paul har været med i 1902 Software i 22 år og ved, hvordan vi arbejder med kunder, både de nye og de der kommer tilbage til os år efter år. Han er kendt og respekteret blandt venner og kolleger for sin nærmest ubegrænsede viden og store interesse for nye teknologier. Hvad knap så mange ved er, at han faktisk også gør sig som kunstner og har musik, sang og egne kompositioner som sin store hobby. Paul elsker desuden at fotografere.
MK holder i øjeblikket styr på alle Magento-projektledere og vedligeholder samtidig kunderelationer. Hun er i fuld fart på vej op ad karrierestigen fra at være udvikler, til seniorudvikler, til projektleder og nu Magento Director. Hun er omhyggelig med alle projekter og praktiserer en ligetil og direkte kommunikationsstil. Hun er beslutsom og har en stærk vilje - karaktértræk, der er særdeles populære hos både kunder og kolleger. På hjemmefronten er MK en kærlig mor, der nyder at se YouTube-videoer med sin datter. Hun bruger også sin fritid på at se film og af og til interessante tv-serier på Netflix.
Pamela tager sig af Human Resources i 1902 Software og arbejder med hele tiden at finde de bedste medarbejdere samt sikre gode vilkår, så de bliver hos os. Hun er typen, der spreder god stemning blandt medarbejderne med sit altid gode humør og åbne sind. Hun lægger især vægt på åbenhed og gensidig hensyntagen for at bevare det gode arbejdsmiljø, vi har i 1902 Software. Fra sit tidligere job som universitetslektor har hun en naturlig interesse for akademiske emner. Hun har desuden taget en Master i journalistik og er for tiden ved at lægge sidste hånd på sin Ph.d. i lingvistik.
Riza er uddannet revisor fra Tarlac State University og har mere end 15 års erfaring i både almindelig og finansiel regnskabsføring. Hun har overblikket over firmaets finansielle styring og holder styr på de daglige posteringer og rapporter. Hun er kendt som talknuser med benene solidt plantet på jorden, og hun lader sjældent en chance for at lyse op på kontoret med sit smil og glade væsen gå fra sig. Riza er også ekspert i madlavning og elsker at diske op med lækre retter for sin familie og venner. Hun samler på kogebøger og eksperimenterer med at lave enkle, sunde og udsøgte retter. Som arbejdende mor til to døtre jonglerer hum med tiden mellem job og familie. Riza har arbejdet for 1902 siden 2011.
Fritz er respekteret af sine kolleger for sin enorme tekniske ekspertise og analytiske evner. Han er Microsoft-udvikler i hjertet, men har arbejdet med en bred vifte af programmeringssprog gennem tiden. Han har studeret på Philippine Science High School og har en bachelor i datalogi fra AMA University. Fritz er hardcore gamer (strategi og RPG), samler på kort og diecast-modelfly og er en filmnørd med hang til alternativ rockmusik.
Det første indtryk, man får af Marcelo, er, at han er et reserveret og stille menneske med sans for underspillet humor og et venligt sind. Marcelo formår at skabe en afslappet atmosfære i sit store team af Magento webshop-udviklere. Marcelo tog sin eksamen i computer science på University of the Philippines, Diliman og har en karriere på i alt 10 år i IT-branchen. Som projektleder beskriver han sig selv som sit teams førstemand, vejleder og ham, man altid kan komme til for at få et godt råd. I fritiden kan du finde ham på tilskuerrækkerne til basketball eller badminton. Marcelo holder også meget af at skrive korte historier såvel som at læse sci-fi og mystery romaner. Marcelo er gift og har en søn.
Ryan har været i IT branchen i over 13 år. Han styrer open source web-projekter med et team af teknikere, som udvikler CMS baserede websites og portaler for en lang række af forskellige typer kunder. Ryan er lidt af en multikunstner og kan ud af det blå pludselig bryde ud i sang med sin hæse stemme, som han gerne underholder med. Ukendt for de fleste har han faktisk en fortid inden for teatret. Da han var yngre var det fotografi kan kastede sin kærlighed på og har også spillet volleyball på klubniveau. Han er kendt som en god ven blandt sine kolleger med sin afslappede lederstil. Når vi holder fest, er han manden der sætter gang i selskabet med sin smittende humor. Ryan er privat en kærlig ægtemand og far til tre børn.
Kath styrer WordPress-projekter og -teams. Hun fik sin grad i Computer Science fra University of the Philippines og har været teknisk hjerne indenfor webudvikling i mere end et årti. Kath er venlig og imødekommende og værdsættes af sine kolleger for sit rolige overblik og samlende tilgang til projektledelse - udover teknisk skarphed. Hun brænder for at holde sig opdateret indenfor alle de tilgængelige programmeringsteknikker, selv når hun ikke er på arbejde. Når hun holder fri, nyder Kath at se feel-good, romantiske komediefilm.
JC er et af de unge talenter i vores ledelsesteam. JC er den type leder, der holder vågent øje med sit teams udvikling - ud over deres tekniske kernekompetencer. Han er kendt for at have en afbalanceret og metodisk stil som Magento projektleder. Udenfor jobbet er JC ivrig badmintonspiller. JC er medlem af badmintonklubber i Manila og Laguna, hvor han er en meget aktiv spiller. Han er også glad at spille mobilspil. JC er familiefar, der holder af at tilbringe tid med sin familie, deres hund og kat.
Eric har været i 1902 Software i over fem år og er for nylig blevet fuldgyldig projektleder. Han afsluttede uddannelsen, Information Technology, fra De La Salle University Dasmarinas. Allerede som udvikler blev Eric værdsat for sin imødekommende og støttende personlighed, som blev endnu mere tydelig, da han trådte ind i sin nylige lederrolle. Udenfor jobbet er han styrkeløfter, der konkurrerer på højt plan og har vundet mange medaljer indenfor sin sport. Mest af alt er Eric blid og hengiven far, der nyder at tilbringe tid sammen med sin søn, hjælpe ham med skolearbejdet og spille spil sammen.
Med mere end fem års erfaring som udvikler har Johns tekniske ekspertise udviklet sig fra IBM, RPGLE og COBOL til web- og mobiludvikling. John er kommet langt siden de tidlige dage med IBM og COBOL. Som teknisk projektleder har John bl.a. ansvaret for at sikre, at hans team leverer projekter til tiden og inden for budgettet. John elsker at slappe af med computerspil men dyrker også sport dagligt. Han beskriver sig selv som værende "tilpasningsdygtig", hvilket vi alle er helt enige i.
Gizelle har været en del af 1902 Software siden 2018. Hun startede i vores QA-afdeling som tester og har sidenhen arbejdet sig op, så hun i dag står i spidsen for afdelingen. Takket være hendes kompetencer og organisatoriske evner kan Gizelle klare selv de mest komplekse opgaver uden besvær. Uden for arbejdet er Gizelles interesser hendes to hunde samt at lave havearbejde sammen med hendes mand. Som en ivrig bogorm tilbringer hun timevis med næsen begravet i bøger, der strækker sig fra detektivhistorier til japansk manga, koreansk manhwa, fantasy og spændingsromaner.