Systemopgraderinger
Sådan laver man IKKE en systemopdatering
I den perfekte verden trykker man opdatér, hvorefter man læner sig tilbage og venter 5 minutter på at opdateringen af CMS-systemet gennemføres automatisk.
I den virkelige verden virker det aldrig, fordi der ikke findes en webshop eller website som ikke er tilpasset på den ene eller anden måde, og de tilpasninger kan i 99 ud af 100 tilfælde ikke opdateres automatisk. Hertil kommer at der kan være moduler installeret som ikke er kompatible med den opdaterede version og derfor stopper med at virke.
Sådan laver vi systemopdateringer
Når vi opdaterer et CMS system, så venter vi altid til den version der skal opdateres til, er stabil. Der er altid en bunke fejl som skal luses ud når et system bliver opdateret fra version 1 til 2. Det er derfor versionsnumrene ofte er lange, f.eks. 2.234 som betyder at der er lavet flere opdateringer til version 2.2 af systemet.
Når man opdaterer en app som følge af en opdatering af Googles eller Apples styresystem, så er vi nødt til både at lave og teste opdateringen baseret på den sidste nye betaversion af styresystemet.
Processen for opdateringer er den samme for eksisterende og nye kunder og følger i det store og hele denne fremgangsmåde:
- Vi laver en 1:1 kopi af det system som er live, og installerer det i et testmiljø.
- Vi gennemgår samtlige tredjepartsmoduler/-plugins som er installeret, og undersøger om de er kompatible med den nye version. Hvis ikke de er kompatible så må man enten vente med opdateringen eller benytte et andet modul/plugin.
- Vi tjekker om kildekoden til selvudviklede moduler/plugins er tilgængelig. Det er nogle gange ikke tilfældet, og så man er nødt til at have en plan B.
- Når vi har styr på alle moduler og egenprogrammering, laver vi en "testopdatering".
- Efter testopdateringen gennemgås systemet af en programmør som reparerer fejl (blog) som er lette at få øje på.
- Mange vælger at lave opdatering til design og funktionalitet sammen med systemopdateringen. Hvis det er tilfældet, laver vi dem typisk efter testopdateringen når vi har et overblik over hvor meget arbejde der ligger i selve opdateringen.
- Når opdatering og udvikling er afsluttet, gennemgås systemet fra A til Z i vores testafdeling og udbedres.
- Til sidst laves en stresstest for at sikre at det hele kører fejlfrit når der kommer brugere på. Hvis vi finder fejl, så rettes de naturligvis.
- Før vi installerer det opdaterede system, har kunden adgang til systemet og kan bede os om at lave ændringer og tilføjelser hhv. godkende at vi må installere systemet på en liveserver.
- Selve installationen laves altid om natten så kunder og brugere ikke forstyrres.
Ovenstående er en hurtig gennemgang.
Opstart
