Manuelle og automatiserede tests
Vi laver både manuelle og automatiserede tests på tværs af web-, app- og klassiske softwareprojekter. Der er fordele og ulemper ved begge tilgange:
Typer af test
- Smoke test – En Smoke test er en ”quick & dirty”-test for at se, om en software stadig fungerer. Det er en måde at teste de mest basale funktioner i softwaren.
- Integrationstest – En integrationstest er en test, der kontrollerer funktionaliteten af to eller flere dele eller moduler i den samme software (eller website). Det kaldes ligeldes for en integrationstest, når man tester en integration mellem to uafhængige systemer, f.eks. udveksling af mailadresser mellem en hjemmeside og MailChimp.
- Loadtest – En loadtest er en test, der kontrollerer en software eller hjemmesides ydeevne ved at simulere antallet af samtidige, forventede brugere.
- Regressionstest – En regressionstest er en test, der kontrollerer softwaren for at se, om nye ændringer har brudt eksisterende funktioner eller introduceret fejl.
- Sikkerhedstest – En sikkerhedstest er en test, der kontrollerer softwaren for at se, om nye ændringer har skabt en sikkerhedsrisiko. (Bemærk: Vi tjekker udelukkende CMS-sikkerhedspatches).
- Hastighedstest – En hastighedstest er en test, der kontrollerer en hjemmesides indlæsningstid.
- Internationaliserings- og lokaliseringstest – Disse tests sikrer, at softwaren kan tilpasses kravene i bestemte lande eller regioner (f.eks. sprog, kultur, datoformater osv.). For eksempel tester vi, om følgende er korrekt implementeret for internationale hjemmesider:
- Korrekt gengivelse af tegn
- Offentlige numre (CVR, CPR, osv.)
- Telefon-, postnummer- og adresseformat
- Valutasymboler
- Tal (gruppering af cifre, decimalseparatorer osv.)
- Dato- og klokkeslætsformater
- Brugeraccepttest – En brugeraccepttest er en test, der kontrollerer softwaren i henhold til brugerens krav.
Manuelle softwaretests
Størstedelen af de tests, vi udfører, er manuelle tests. Den største fordel ved denne type softwaretest er fleksibilitet – en QA-tester kan begynde at teste, så snart udviklingen er færdig uden at skulle forberede scripts eller bruge specialiserede testværktøjer.
Der er dog nogle ulemper, såsom en højere risiko for menneskelige fejl (sammenlignet med automatiserede tests), og så kan de manuelle tests være mere tidskrævende.
Manuelle tests fungerer bedst for projekter, hvor der er mange ændringer i brugergrænsefladen (det vil for eksempel være vanskeligt og dyrt at vedligeholde et automatiseret testscript til en hjemmeside, hvor brugergrænsefladen konstant ændres, fordi testscriptet også skal opdateres hver gang man laver en ændring) eller for projekter, der har brug for menneskelig feedback – for eksempel test af brugbarhed eller ved evaluering af, om en hjemmeside eller en app overholder UX best practice.
Automatiserede softwaretests
Automatiserede tests udføres ved at udvikle og udføre scripts, der tester et systems funktioner ved at sammenligne det faktiske resultat med det forudsagte eller tilsigtede resultat. Selvom det kan være dyrt at sætte op, reducerer det i høj grad den tid, det er nødvendigt at bruge på at teste et projekt, når scriptet er på plads.
Da automatiserede tests ikke er afhængige af menneskelig indgriben, kan de konfigureres til at køre automatisk, når som helst du ønsker det. Det gør dem ideelle til dagligt at teste vigtige funktionaliteter som kontaktformularer, beregninger eller webshops for at sikre, at alt fungerer. Hvis der er et problem, giver systemet dig automatisk besked, for eksempel ved at sende en e-mail med en liste over de tests, der mislykkedes.
Med automatiserede tests kan du foretage udrulninger (ændringer af din hjemmeside) flere gange om dagen uden at bekymre dig om testtid, fordi systemtesten udføres automatisk af en computer.
Bemærk, at hvis dine daglige udrulninger også indeholder UI-ændringer, vil der være brug for manuelle tests, fordi en computer stadig ikke kan udføre pålidelige tests af brugergrænsefladen. Du kan derfor se en automatiseret softwaretest som et ekstra værktøj i testværktøjskassen.
Få mere at vide om automatiserede tests i vores blog, eller se vores interne proces for automatiserede tests i 1902 Software.