Skræddersyet hjemmeside vs hjemmesideskabelon

Skal du bruge en skabelon eller have lavet et skræddersyet hjemmesidedesign af en webdesigner? Her er de vigtigste forskelle mellem de to tilgange til hjemmesidedesign og en beskrivelse af, hvordan vi løser opgaverne for vores kunder.

En skabelon er dybest set et færdigt "look og feel", hvor du ikke kun får designet, men også et "skin", der kan installeres oven på et Content Management System (CMS) som WordPress eller Umbraco og webshopsystemer som f.eks. Magento.

En webshop- eller hjemmesideskabelon bliver normalt installeret af en udvikler, og opdateres derefter til at matche din virksomheds brand ved at tilføje dit logo, ændre farveskemaet, opdatere e-mailindstillinger osv. Bemærk, at det ikke er alle skabeloner, der bare kan bruges, som de er, uden opdatering/konfigurering, som normalt udføres af en udvikler eller en teknisk mindet marketingperson.

Et skræddersyet design er på den anden side et design lavet af en grafisk designer, der opfylder dit brands krav 100%. Når designet er færdigt, overtages det af en udvikler, der implementerer det i dit valgte CMS eller webshop.

Med et skræddersyet design kan du få nøjagtigt dét, du ønsker. Omkostningerne er dog også højere, og opsætningstiden er længere på grund af det arbejde, det kræver.

De fleste virksomheder køber en færdiglavet skabelon og tilpasser den så til at opfylde deres krav, som forklaret ovenfor.

Det sparer en masse tid og penge, og i sidste ende er det svært at skelne den færdige hjemmeside eller webshop fra andre, som er blevet skræddersyet.

Det er i midlertid også vigtigt at bemærke, at hvis du er nødt til at modificere en skabelon for meget, kan det ende med at blive dyrere og mere tidskrævende, end hvis du havde designet siden fra bunden.

Nøglen er at klarlægge dine krav tidligt og beslutte, om de kan opfyldes af en skabelon med minimale tilretninger, eller om det vil være mere omkostningseffektivt at lave et skræddersyet design.

Nedenfor forklarer vi de vigtigste forskelle og ligheder mellem de opgaver, vi udfører med skabelonbaserede og skæddersyede designprojekter. Bemærk, at da ikke to kunder er ens, kan de beskrevne forløb og opgaver variere for hver enkelt kunde. De faktiske opgaver i projektet afhænger af aftalen mellem kunden og vores designer/tekniske projektleder.

Sammenfaldende opgaver

Hvad enten du vælger at benytte en skabelon eller få lavet et skræddersyet design, er der flere processer, vi altid udfører i dit hjemmeside- eller webshopprojekt. Som tidligere nævnt afhænger de faktiske opgaver af dine specifikke omstændigheder, og hvad der er aftalt mellem dig og designeren/den tekniske projektleder.

  1. Tilføjelse af virksomhedens logo på hjemmesiden eller webshoppen såvel som i e-mails, der sendes ud.
  2. Justering af kanoniske URL’er for at undgå dobbelt indhold (duplicate content).
  3. Tilføjelse af “nofollow”-links til søgeresultaterne.
  4. Konfigurering af afsendelse af transaktionsbaserede e-mails som fakturaer etc. (afhænger af hostingopsætningen)
  • Betalingsgateway (dette er ofte et separat modul)
  • Opsætning og konfigurering af forsendelsesmetode
  • Konfigurering af moms m.v.
  1. Tilføj/skift oversættelse. Afhængigt af det valgte tema og de krævede ændringer kan det være nødvendigt, at oversætte visse elementer.
  2. Konfigurering af Google Tag-manager, Google Analytics, Facebook og andre tracking scripts.

Valgfri processer for hjemmesidedesign

  1. Tilføjelse af produktkategorier.
  2. Import af eksisterende produkter fra en eksisterende webshop, database eller et Excel-ark.
  3. Import af eksisterende billeder for hvert produkt og/eller tilretning af billeder til det nye layout fra producenten.
  4. Beskæring og tilretning af produktbilleder.
  5. Import af eksisterende kunder fra en tidligere webshop, database eller et Excel-ark.
  6. Import af eksisterende ordrer fra et tidligere webshop-system. Omend vi godt kan gøre dette, anbefaler vi ofte kunder ikke at bruge penge på det, fordi det kan vise sig at blive kompliceret og dermed dyrt at gøre.
  7. Hastighedsoptimering. Dette inkluderer:
  • Optimering af ikke-produktbilleder
  • Minificering af JavaScript og CSS
  • Opsætning og konfigurering af cache
  • Andre optimeringer baseret på Google Page Speed ​​Insights og webpagetest.org. (Bemærk at vi ikke på forhånd kan sige, hvad der skal optimeres)
  • Konfigurering af cache service såsom Varnish, Redis, Memcache etc.
  • Installering af tilpasset søgemaskine som Sphinx, Elasticsearch, clerk.io, Add Wish
  • Produktanbefalinger ved brug af systemer som Criteo, Cleark.io, Add Wish mv.
  • Opsætning og konfigurering af nyhedsbrev med f.eks. MailChimp

Det kan være svært at vælge den bedste løsning, en skabelon eller et skræddersyet design, fordi der er fordele og ulemper ved begge.

Medmindre du er en stor virksomhed med en veletableret online tilstedeværelse, der kræver et særligt design for at sikre, at hjemmesiden eller webshoppen afspejler brandet, er det ofte svært at retfærdiggøre den ekstra omkostning ved at have et skræddersyet design.

Overvej, at når en skabelon har dit logo og farverne er ændret, så har du i praksis et "unikt" design. Dét, der gør hjemmesiden/webshoppen interessant, og får den til at skille sig ud fra konkurrenternes, er indholdet, billederne, særlige features, servicefunktionalitet, anbefalingsfeatures, sidehastighed etc., snarere end om søgefeltet er placeret fem pixels til venstre eller højre.

Uanset hvad du vælger til dit projekt, kan vi støtte dig hele vejen – herunder håndtering af al support og vedligeholdelse.

Med skabelonbaseret udvikling er det typisk kunderne, der vælger den skabelon, de vil købe og bruge til deres hjemmeside eller webshop. Vores designafdeling kan dog også assistere med at finde den skabelon, der passer bedst til kundens krav.

Der er masser af online markedspladser, der tilbyder temaer, som kan tilrettes. Her er nogle, som du kan kigge igennem:

Magento

WordPress

Umbraco

Hvad angår hjemmeside- eller webshopprojekter, der er skabelonbaserede, er hér de ting, vi altid gør. Du kan naturligvis få os til at foretage en hvilken som helst tilretning af skabelonen såvel som backend-/moduludvikling, integreringer, installation af moduler etc.

Medmindre andet er aftalt, så gør vi altid følgende:

  1. Installerer skabelonen
  2. Opdaterer farveskemaet så det matcher din virksomheds brand
  3. Fjerner ubrugte/uønskede elementer i skabelonen. Det er meget normalt, at kunder ikke bruger alle de standardting, der er sat op i en skabelon, så vi gennemgår med dig, hvad der kan fjernes for at reducere sidens størrelse og kompleksitet.
  4. Opsætter og konfigurerer automatiserede e-mails (dvs. mails som systemet udsender, især webshops har mange e-mails, der skal konfigureres).

Skræddersyet design og udvikling

Når det drejer sig om udviklingsprojekter, som kræver særligt hjemmeside- eller webshopdesign hos vores designafdeling, er forløbet en smule anderledes.

Design

  1. Vi begynder med at gennemgå dine krav og opbygge hjemmesiden/webshoppen ved hjælp af wireframes. I løbet af denne proces fastlægger vi, hvor de forskellige "hovedelementer" skal placeres på de primære sider.
  2. Når wireframe-arbejdet er afsluttet, starter den egentlige designproces. Vi begynder normalt med forsiden. Udover at vælge de rigtige brandfarver, laver vi også hjemmesidelayoutet, og bruger vores wireframes som guides til de forskellige opløsninger, der er aftalt med kunden.
  3. Typisk har vi én opløsning til stationære, én til portrætvisning på tablet, én til landskabsvisning på tablet og naturligvis en fjerde til responsiv visning på mobil. Hver af disse visninger kræver et separat design for at sikre, at der tages hensyn til alle elementer, og at de placeres korrekt på siden.
  4. Når forsiden er designet, og alle er enige, fortsætter vi med at designe undersiderne, såsom produktsider, produktoversigter (i webshops) og undersider med almindeligt indhold til hjemmesider.

I forbindelse med skræddersyede designprojekter er der grundlæggende elementer, som vi implementerer som standard – for eksempel er visse UI/UX-principper eller -praksisser, som vi har tilegnet os gennem tidligere projekter eller kurser i UX-design. Vi gør det samme på skabelonbaserede hjemmesider eller webshops, så meget vi kan, mens vi husker, at for mange ændringer af en skabelon modarbejder selve formålet med overhovedet at starte med en skabelon; det er en balancekunst.

Udvikling

Når designet er færdigt, overtages det af en teknisk projektleder og et udviklingshold, som har til opgave at implementere designet i hjemmesiden eller webshoppen. Dette gør de i tæt samarbejde med designafdelingen. På store og komplekse hjemmesider og webshops er den tekniske projektleder også involveret i designprocessen for at sikre, at designet rent teknisk kan implementeres.

Når udviklingen er afsluttet, lægger vi alt indhold ind eller importerer alle produkterne, afhængigt af hvad der er aftalt med kunden.

Se vores time priser

Der opstod en fejl, der er markeret med rødt. Opdater dine indtastninger og prøv igen.