Læs om Google Search Console

Udgivet: February 04, 2020
Senest opdateret: March 19, 2024

Estimeret læsetid: 19 minutter

Google Search Console (GSC) er et gratis værktøj udviklet af Google til at holde styr på en hjemmesides organiske søgerangering og præstation.

GSC, tidligere kendt som Google Webmastertool, er ikke længere kun for webmastere, der skal overvåge crawlere og indekseringer; enhver, der er involveret i vedligeholdelse af en hjemmeside, kan drage fordel af de data, som GSC rapporterer - fra hjemmesideejere og marketingsansvarlige til dem, som skriver content og SEO.

Denne blog blev sidst opdateret den 25. juli 2021. Search Console forbedres og udvikles konstant af Google, og selvom vi vil gøre vores bedste for at holde oplysningerne her nøjagtige, bør du kun betragte dem som aktuelle i forhold til datoen for den sidste revision.

Sådan konfigureres Google Search Console (GSC)

For at komme i gang med at bruge GSC er alt, hvad du har brug for en Google-konto, og så skal du kunne bekræfte ejerskab af hjemmesiden.

1. Log ind på din Google-konto og gå til Google Search Console.

2. Vælg Property type. ("Property" er Googles udtryk for en hjemmeside, du vil spore i GSC).

Du kan vælge at indtaste et domæne eller en URL.

  • Domain - Dette dækker alle protokoller og underdomæner. Vælg dette, hvis din hjemmeside understøtter både http og https, eller flere underdomæner (som "m" eller "www"), så du ikke behøver at tilføje separate indstillinger for hver af dem.
  • URL prefix - Dette betyder, at GSC tracker alle webadresser, der starter med det præfiks, du har angivet. Vælg dette, hvis du tracker et specifikt underdomæne eller et underafsnit af din hjemmeside.

I 1902 Software oprettede vi for eksempel vores GSC-property ved hjælp af URL-præfikset "https://1902software.dk/" for at ekskludere underdomæner, som vi ikke har brug for at tracke, som for eksempel vores CRM og projektstyringssystem, som alle er i det samme “1902software.dk ”-domæne.

3. Bekræft dit ejerskab af hjemmesiden. Hvis du valgte indstillingen Domain, skal du bekræfte ejerskab via din DNS-udbyder.

For URL-præfiks er der forskellige verificeringsmetoder, herunder DNS-registrering, HTML-fil upload eller tag, Google Analytics eller Google Tag Manager.

Bekræftelse er et vigtigt trin, da indstillingerne i Google Search Console kan påvirke en hjemmesides søgeperformance.

Det er derfor vigtigt, at det kun er den, der ejer hjemmesiden, eller dem, som ejerne stoler på (partnere), der har adgang til dette værktøj og data.

Google Search Console og Google Analytics

Search Console og Analytics er to forskellige værktøjer, men begge er lige nyttige som datakilde for din hjemmeside — begge tracker din hjemmesides performance, men rapporterer om forskellige aspekter af den.

Google Search Console indeholder rapporter primært om din hjemmesides organiske søgninger og faktorer, der påvirker dem: Hvilke sider der er indekseret, hvordan de fremgår i søgeresultater, klik du får, og sider, der er berettigede til Rich Results.

På den anden side fortæller Google Analytics dig alt om, hvad der sker på selve hjemmesiden: Hvor mange besøgende du får, hvor længe besøgende bliver, hvilke sider der får flest besøg, og kilderne til blandt andet hvor disse besøgende kommer fra.

Som sådan bruges begge værktøjer bedst samtidig for at få mest muligt ud af de data, de tilbyder.

Efter du har konfigureret GSC, kan du forbinde den til din Google Analytics-konto for at se Search Console-data i Analytics-kontrolpanelet.

Ved at linke disse to tjenester kan du få et komplet overblik over de organisk besøgendes rejse, fra deres søgninger til landing pages, navigeringen på hjemmesiden og besøgsoplysninger.

Bemærk, at installation af GSC ikke kræves for, at din hjemmeside vises i Googles søgeresultater.

På samme måde er det heller ikke en garanti for en højere placering eller bedre søgeperformance.

Google Search Console viser dig bare de data, du herefter kan benytte dig af, og giver derfor mulighed for at løse problemer eller optimere dine sider til at opnå en forbedret organisk Google-placering.

Få en guide til Google Search Console - værktøjer og funktioner

Ved første øjekast kan Google Search Console virke som en overvældende samling af rapporter og værktøjer, hvor du ikke ved, hvad du skal starte med - hvilket vi sagtens kan forstå. 

Selv om GSC hovedsageligt handler om søgedata, indeholder den også rapporter om andre hjemmesiderelaterede oplysninger, såsom hastighed, brugbarhed på mobilen, interne links, henvisning af links fra andre hjemmesider samt sikkerhedsproblemer. 

Men du vil opdage, at disse områder stadig indirekte påvirker din synlighed ved søgninger, og at rapporterne kan hjælpe med at gøre GSC til en guldgrube af information, der virkelig kan hjælpe dig med at optimere din hjemmeside, ikke kun til søgemaskinerangering, men også til en bedre brugeroplevelse. 

Her er de vigtigste værktøjer og rapporter inden for Search Console: 

Search Console Overview

Når du logger ind på din GSC-konto, får du først en oversigt – et sted, hvor du kan se forskellige rapporter om de vigtigste områder, som GSC dækker: Performance (klik, som dine sider får fra Google), Coverage (sider indekseret af Google) og Enhancements (hastighed, mobil anvendelighed, AMP og Rich Results fra strukturerede data). 

Disse rapporter præsenteres i intuitive linjediagrammer, så du bedre kan visualisere Search Console-data.

Fra oversigtssiden kan du derefter åbne de forskellige rapporter for at gå i dybden med de områder, du vil fokusere på, specielt i forhold til at kigge nærmere på dem med fejl eller advarsler. 

Index

Indeksering henviser til den proces, hvor Google tilføjer nye sider i sit indeks, der skal vises i søgeresultatet.

Hvis du går efter at nå dine kunder online med din hjemmeside eller din webshop, så skal dine sider indekseres, ellers bliver du ikke fundet, når potentielle kunder laver en søgning i Google.

Search Consoles indeksværktøj giver dig en rapport om, hvor mange sider på din hjemmeside eller webshop, der er indekseret, og hvor mange der ikke er, samt giver dig mulighed for at tilføje nye sider, sitemap m.m. til indeksering.

Der er tre sektioner i GSCs indeksværktøj:

Coverage (dækning)

Coverage er en udvidelse af den coverage-rapport, som du ser i oversigten.

Her kan du holde styr på, hvor mange sider fra din hjemmeside, der er "gyldige", dvs. korrekt indekseret af Google, hvor mange der er "ekskluderet" gennem robots.txt (dvs. ikke indekseres), såvel som fejl og advarsler om dine siders dækning.

Sitemaps

Et sitemap er et "kort" over siderne på din hjemmeside.

I Search Console-sammenhæng refererer dette til en XML-fil, med URL’erne på din hjemmeside sammen med oplysninger om, hvornår siden sidst blev opdateret, og hvor ofte siden ændres (valgfrit).

Sitemaps giver dig mulighed for at tilføje et nyt sitemap til at hjælpe Google med at gennemgå dine sider mere effektivt.

Du kan også se status og rette fejl i tidligere indsendte sitemaps i denne sektion.

Removals (at fjerne)

I denne sektion kan du anmode Google om øjeblikkeligt at fjerne en side på din hjemmeside fra Googles søgeresultater samt holde styr på eventuelle tidligere indsendte anmodninger om fjernelse.

Bemærk, at dette kun kan benyttes til midlertidigt at fjerne en side i en periode på 6 måneder.

Ønsker du at fjerne siden permanent, skal du forhindre URL'en i at blive indekseret via robots.txt eller slette den fra hjemmesiden.

Tilføjelse af en ny side til indeksering i Google Search Console

Hvis du lige har offentliggjort en ny side, som du gerne vil have indekseret af Google med det samme, kan du sende den til indeksering via URL inspection-værktøjet i GSC.

Tryk på URL inspection i venstre sidepanel, eller skriv eller indsæt din URL i feltet placeret over dashboardet i Search Console.

GSC henter derefter en coverage-rapport for den specifikke URL.

Klik på "Anmod om indeksering" for at sende URL'en til Googles indeks.

Google tester derefter URL'en for eventuelle indekseringsproblemer; hvis der ikke findes noget, tilføjes siden til dens prioriterede crawlkø.

Du kan også bruge dette værktøj til at anmode om, at en eksisterende side bliver recrawlet af Google, hvis du for eksempel har foretaget nogle væsentlige ændringer i det indhold, du vil have indekseret med det samme.

Mobile-First indexing

Sidste år skiftede Google til Mobile-First-indeksering af mobilenheder, hvor deres crawlere primært bruger den mobile version af hjemmesider til indeksering og placering, i modsætning til deres gamle praksis med at prioritere desktopversionen.

Som standard bliver nyligt publicerede eller nyfundne hjemmesider indekseret Mobile-First, mens eksisterende hjemmesider gennemgås af Google, som bestemmer, om de skal migreres til Mobile-First indeksering  (det er kun et spørgsmål om "hvornår" og ikke "om" de migreres).

Google sender en meddelelse via Search Console, når hjemmesiden er migreret til Mobile-First-indeksering.

Dette betyder ikke, at der kun er et mobilindeks, men i stedet, at den mobile version af siden er den, som Google primært benytter, når en sides rangering fastlægges i et søgeresultat.

Hvis ikke du har en 100 % mobilvenlig hjemmeside, kan Google finde på at benytte hjemmesidens desktopversion.

Manglen på en mobilvenlig hjemmeside kan i sidste ende påvirke din rangering i søgeresultaterne negativt.

Search Performance

Search Performance er uden tvivl den mest spændende funktion i Google Search Console.

Enhver hjemmesideejer ønsker at opnå en høj organisk rang for deres sider i søgeresultaterne, og værktøjet i Search Console giver værdifuld indsigt, der hjælper dem med at opnå netop det.

I Performance-dashboardet kan du se en rapport, der består af forskellige datapunkter, der påvirker Search Performance: klik, visninger, gennemsnitlig klikfrekvens og gennemsnitlig placering.

Yderligere supplerer disse data baggrundsinformation om søgningerne, f.eks. forespørgsler, sider, lande, enheder og søgning.

Performance data

Klik - tælles for hver bruger, der klikker på dit link fra en Google-søgeresultatside. Der tælles kun ét klik, hvis en bruger klikker på din side en gang, vender tilbage til søgeresultatsiden og derefter klikker på dit link igen.

Visninger - registreres, hver gang din side vises på en søgeresultatside. Det betyder ikke nødvendigvis, at en bruger rent faktisk har scrollet over den del, hvor din side er, eller at siden er synlig i visningen.

Gennemsnitlig click-through rate - beregnes ved at dividere dine samlede klik med antallet af visninger.

Gennemsnitlig placering - fortæller dig, hvor dine sider i gennemsnit ligger på en søgeresultatside.

Dette beregnes ud fra den højest placerede side - så hvis to af dine sider vises i et enkelt søgeresultat, tælles siden med den højeste placering.

Du kan også se en individuel sides gennemsnitlige placering i den detaljerede rapport i performance-panelet.

Search data

Forespørgsler - er de nøjagtige keywords, som folk har brugt i søgeresultatet, hvor dine sider blev vist eller rangeret.

Sider - er siderne fra din hjemmeside, der vises i søgeresultater.

Lande - fortæller dig, hvor brugere søger fra.

Enheder - brugt af de søgende til deres forespørgsler - hvad enten det er desktop, mobil eller tablet.

Search Appearance - henviser til, hvordan dine sider blev vist i søgning med hensyn til Rich Results (hvis de er optimeret til det ved hjælp af Schema Markup).

Filtreringsmuligheder

Ved hjælp af de forskellige datapunkter, der er beskrevet ovenfor, kan du lege med forskellige datafiltre for at få mest muligt ud af indsigten fra Search Console:

Søgningstype - Filtrer dine søgninger afhængigt af, om de er efter web, billede eller video.

Dato - Vælg bestemte dage, uger eller måneder for at se søgeresultater for specifikke datointervaller.

Sammenlign - Sammenlign forskellige datasæt, for eksempel: websøgningsperformance versus billedsøgning eller dette års data mod sidste års data. Du kan også sammenligne forskellige datapunkter som sider, forespørgsler, lande og enheder.

Enhancements

Enhancements, eller forbedringer, er visse funktioner, der forbedrer søgeoplevelsen for brugeren, og bidrager derfor også til bedre søgeperformance for siderne på din hjemmeside.

Her er de forskellige sektioner, som du kan finde i Google Search Consoles Enhancements-værktøj:

Speed

Denne sektion indeholder rapporter om mobil- og desktophastighed baseret på Chrome User Experience-rapport (CrUX). CrUX samler anonyme data om, hvordan Chrome-brugere oplever hjemmesider.

For at teste din hjemmesides hastighed kan du vælge at bruge det mere pålidelige PageSpeed Insights-værktøj fra Google. (Læs nogle tips til, hvordan du optimerer hastigheden på din hjemmeside).

Mobil brugervenlighed

Som det fremgår af Googles skift til indeksering af Mobile-First, bliver det vigtigere, at der lægges fokus på mobil brugervenlighed, både til gavn for brugerne og for at opnå bedre placering hos søgemaskinerne.

Rapporten Mobile Usability advarer dig om eventuelle problemer, der kan påvirke din hjemmesides brugervenlighed på mobile enheder, som hvis dit indhold er for bredt til skærmen (kræver, at dine besøgende skal lægge deres mobil vandret, når de ser din side), eller klikbare elementer, der er for tæt på hinanden (hvilket gør det svært for mobilbrugere at trykke sig korrekt rundt på siden).

AMP

AMP eller Accelerated Mobile Pages er et open source framework fra Google til at forbedre mobiloplevelsen.

AMP-komponenter er som standard normalt optimeret til at performe, så de hjælper i høj grad med at forbedre mobilhastigheden.

Hvis du har implementeret AMP på dine mobilsider, er sektionen AMP i Google Search Console, der hvor du kan se en statusrapport på disse sider og blive advaret om fejl i din AMP-implementering.

(Læs: Et alternativ til AMP - ved hjælp af headless CMS og Gatsby til en lynhurtig hjemmesideoplevelse). 

Rich Results

Rich Results, også kaldet “Rich Snippets”, er en speciel form for visning i søgeresultaterne, der viser yderligere oplysninger og gør resultatet mere visuelt - som billeder, videominiaturebilleder eller kunde-anmeldelser.

Du kan opnå disse resultater ved at implementere Schema-Markup på dine hjemmesider.

Da Rich Results viser flere oplysninger mere visuelt, er det også mest sandsynligt, at de fanger brugernes opmærksomhed, får flere klik og i sidste ende hjælper med at optimere den organiske placering.

GSC laver statusrapporter for bestemte Rich Results: Breadcrumbs, FAQ, logoer, produkter, Review Snippets, Sitelinks-søgefelt og videoer. 

I de individuelle rapporter for disse kan du se URL'erne med gyldig schema-implementering, der gør dem berettigede til de specifikke Rich Results. (Bemærk, at dette ikke nødvendigvis betyder, at dine sider vises som Rich Results, men bare at de er berettigede til at gøre det).

Under Enhancements findes der også en datasektion, hvor du kan kontrollere for fejl i schema-implementeringen på dine sider, og hvordan du løser dem. (Alternativt kan du også bruge Googles værktøj til struktureret datatestning).

Links

Links-rapporten i Google Search Console viser dig en liste over alle eksterne og interne links, der linker til dine sider.

Her kan du se data på:

  • Hvilke af dine sider, der er mest linket til af andre sider eller domæner
  • Hvilke af dine sider, der er mest linket til fra dine egne sider
  • Hjemmesider, der linker mest til dine sider
  • Den mest anvendte ankertekst på eksterne sider, der peger på din hjemmeside.

Både interne og eksterne links er vigtige for din hjemmeside - de hjælper Google-crawlere med at finde vej til dine sider, og de viser samtidig, at din hjemmeside har autoritet, der kan hjælpe dig med at rangere højere i søgeresultaterne. (Læs mere om dette i vores Content SEO guide).

På samme måde kan eksterne links fra upålidelige kilder eller spam sider have en negativ indflydelse på din hjemmeside i Googles øjne.

Heldigvis kan du afvise uønskede eksterne links (mere om dette nedenfor).

Regelmæssig gennemgang af Links-rapporten giver dig ikke kun mulighed for at holde styr på din hjemmesides performance med hensyn til popularitet (dvs. hvor mange eksterne hjemmesider der linker til den), men hjælper dig også med at overvåge, om dine sider ved et uheld er forbundet med spam hjemmesider via eksterne links.

Sådan afvises eksterne links ved hjælp af Google Search Console

For at forhindre, at din hjemmeside påvirkes negativt af de eksterne sider, der linker til den, kan du afvise visse links ved at sende en liste til Google:

1. Noter alle de webadresser eller domæner, du vil afvise.

Sørg for, at du følger Googles linkfilformat; alternativt kan du downloade linkrapporten fra Search Console og bare fjerne de URL'er, du ikke ønsker at afvise.

2. Gå til siden Disavow links. Dette er et ældre værktøj fra den gamle Search Console, men det fungerer stadig nøjagtigt på samme måde (fra februar 2020).

3. Upload den liste, du har udarbejdet, og vent til Google tager sig af det.

Sikkerhed

Bortset fra at holde styr på din hjemmesides Search Performance giver Google Search Console dig også mulighed for at overvåge sikkerhedsproblemer, der påvirker din hjemmeside.

Under Sikkerhed og manuelle handlinger kan du finde rapporten Sikkerhedsproblemer, der advarer dig om problemer, der kan signalere, at din hjemmeside er i fare, f.eks. hacket indhold, malware eller uønsket software.

Hvad er manuelle handlinger?

En manuel handling er en straf, der er udstedt af Google til en hjemmeside, der overtræder Googles retningslinjer for webmastere.

Disse overtrædelser gennemgås og markeres manuelt af rigtige mennesker, der er korrekturlæsere hos Google, og resulterer i enten lavere placering af en hjemmeside eller helt fjernelse fra søgeresultaterne.

Manuelle handlinger rapporteres i Search Console. Du kan udvide hver manuel handling for at få flere detaljer om problemet, og hvordan du løser det.

Når du har løst problemerne, kan du derefter anmode om et review af Google i dashboarded.

Brug af Google Search Console

Google Search Console er et ekstremt nyttigt værktøj til at holde øje med, hvor synlig du er i søgninger, samt din Search Performance - et vigtigt aspekt af din virksomhed, især hvis du er meget afhængig af onlinesalg eller branding.

For at få mest muligt ud af dette værktøj bør du overveje at gennemgå rapporter en eller to gange om måneden og fortsætte med at optimere din hjemmesides indhold baseret på de data, du indsamler, inklusive dem fra andre værktøjer som Google Analytics eller værktøjer, der kan analysere brugeradfærd, såsom Crazy Egg. 

Det kan også godt betale sig regelmæssigt at kontrollere for fejl og manuelle handlinger for at sikre dig, at din hjemmeside altid er optimeret til at vises og rangere i søgeresultaterne. 

Hvis du har brug for hjælp til at konfigurere Google Search Console eller bruge dens forskellige værktøjer og funktioner, er vores team hos 1902 Software klar til at hjælpe. Kontakt os i dag for at lære mere. 

AUTHOR

Peter Skouhus

Peter Skouhus

En dansk iværksætter, der ejer 1902 Software Development, et it-selskab på Filippinerne, hvor han har boet siden 1998. Peter har stor erfaring inden for IT-udvikling, strategisk it-ledelse og salg.