Digitalisering - tag virksomheden til næste niveau
Udgivet: May 16, 2019
Senest opdateret: May 13, 2022
Udgivet: May 16, 2019
Senest opdateret: May 13, 2022
Estimeret læsetid: 4 minutter
Digitalisering betyder kort og godt, at man automatiserer manuelle processer.
Når man taler om digitalisering, forbinder folk det ofte med at tage en virksomhed til det næste niveau ved at automatisere manuelle processer for derigennem at spare tid og penge. Digitalisering kan f.eks. betyde, at man flytter sit bogholderisystem fra en lokal server op i skyen, så man ikke længere er ansvarlig for drift og vedligeholdelse, herunder backup og opdateringer.
Det kan også betyde, at man integrerer sit ERP-system med en webshop, så stamdata automatisk enten udveksles eller opdateres, en opgave vi f.eks. har løst for Sparkz tøjkæden.
Digitalisering kan også betyde, at man udvikler en app til optimering af afhentning af skraldespande, som vi gjorde for den danske transportvirksomhed Poul Schou.
Det hele drejer sig i bund og grund om at optimere og digitalisere processer for derigennem at:
Der går snart ikke en dag, uden at man læser eller hører om den ene og den anden digitaliseringsstrategi, og hvad både offentlige og private virksomheder gør for ikke at blive kørt bagud af dansen. Man får både hjertebanken og svedeture ved tanken om alt det, man kan og burde gøre, men ikke får gjort.
Som altid er det vigtigt, at man tager det, man hører med et gran salt. For det første er der meget vildledende "clickbait" på nettet til artikler, som beskriver det ene og det andet dommedagsscenarie uden hold i, og for det andet er der mange selvudråbte "eksperter", som slynger om sig med ord og udtryk, de i bund og grund ikke forstår, men som giver lidt opmærksomhed for en kort stund.
Hvis din virksomheds økonomi og størrelse tillader det, bør du overveje at ansætte en "allround"-person, som har en god, solid forståelse af digitalisering, gerne en med et par digitaliseringsprojekter i bæltet.
En dygtig "allround"-person kan hjælpe med meget, f.eks.:
Benyt konsulenter til rådgivning eller løsning af de opgaver, man ikke selv magter i virksomheden. Eksterne konsulenter kan være fantastiske sparringspartnere, når man skal starte et nyt projekt eller har behov for viden in-house.