Udvikling og support
- Vi udvikler din Umbraco webshop fra bunden.
- Vi tager os af den tekniske opsætning, installation og konfiguration på din valgte hosting-server.
- Vi overtager Umbraco-support og vedligehold af eksisterende Umbraco webshops eller strandede projekter.
- Vi udvikler skræddersyede funktioner eller pakker, hvis der ikke er nogen eksisterende udvidelsespakker med den funktionalitet, du har brug for.
- Vi integrerer din Umbraco webshop med forskellige systemer såsom ERP, PIM, Inventory etc.
- Vi implementerer automatiserede test af kritiske funktioner.
- Vi tager os af den tekniske SEO og hastighedsoptimering.
- Vi tager os af den efterfølgende support – som altid håndteres af det samme team, som tog sig af udviklingen af din Umbraco webshop.
Gratis Umbraco SEO-pakke
SEO er en vigtig del af din Umbraco webshop, og er generelt vigtigt for hjemmesider, så du får mere salg og flere konverteringer, og så er det et omkostningseffektivt alternativ til annoncering. Vi har erfaring med at samarbejde med SEO-eksperter, hvor vi udfører det tekniske arbejde.
Kig på vores SEO-pakke 1902 SEO+ som er gratis, fuldt udbygget og let at bruge. Det håndterer den tekniske side af søgemaskineoptimering såsom metatags, Open Graph, Schema osv. Pakken kan også bruges til at udføre et SEO-tjek, inden du udgiver dit indhold, og den giver anbefalinger med udgangspunkt i best practices.
Hvorfor vælge en Umbraco webshop?
Der er mange gode grunde til at vælge en Umbraco webshop – for det første er Umbraco bygget på ASP.NET, så hvis det meste af din virksomhedsinfrastruktur også er bygget på dette framework, vil det være lettere for dig at integrere og forbinde dine virksomhedssystemer, hvis du bruger Umbraco.
Hvis du har din egen udvikler eller et udviklingsteam, der allerede er godt hjemme i C# (det programmeringssprog, der bruges i ASP.NET), kan det også være smart at vælge Umbraco og dermed undgå at skulle ansætte nye udviklere eller investere i, at dit team skal lære et nyt programmeringssprog.
Brug af Umbraco til din webshop
Umbraco har ikke en webshop-funktionalitet i grundpakken, men da det er et open-source system, kan den let udbygges til at kunne bruges som webshop-platform ved hjælp af udvidelser eller dét, der kaldes “pakker”.
Disse pakker er tredjepartsmoduler, som er installeret oven på det grundlæggende Umbraco CMS, og her føjes webshop-funktionaliteter til de eksisterende funktioner, som Umbraco har – ligesom når man bruger WooCommerce med WordPress.
Vendr
Vendr er en ny webshoppakke til Umbraco 8+, som er bygget ovenpå fundamentet for TeaCommerce, der er en af de mest populære pakker til Umbraco 7.
Som udgangspunkt indeholder Vendr allerede en bred vifte af funktioner, men der er også mange yderligere tilpasningsmuligheder gennem det store udvalg af API'er. Det tilbyder også en række SEO- og marketingkonfigurationer, der hjælper dig med at optimere din Umbraco webshop.
Vendr tilbyder to licensmuligheder: en standard engangsbetaling på 1.500 EUR for 12 måneders opdateringer og et mere fleksibelt abonnement til 85 EUR per måned med ubegrænsede opdateringer, der kan opsiges når som helst.
(Bemærk: Vendr er også understøttet af Merchello, en populær open-source Umbraco webshop-pakke, der dog ikke videreudvikles).
Ucommerce
Ucommerce betragtes som den mest populære og "mest modne" Umbraco webshop-pakke. Den blev oprindeligt lanceret i 2009 og er løbende forbedret siden da.
I modsætning til Umbraco er Ucommerce dog ikke open-source. I stedet er det bygget på en "Framework-first" arkitektur, der alligevel giver brugerne en vis fleksibilitet i at arbejde med systemet sammen med et veleksponeret API og dokumentation til udviklere.
Fra og med Umbraco 9 tilbyder Ucommerce kun en enkelt licensmulighed, som koster 6.500 EUR om året. Kunderne er nødt til at spørge specifikt efter licenspriser på version 8 og ned. Ud over disse betalingslicenser tilbyder Ucommerce også en gratis version, der kan downloades når som helst. Den gratis version dækker de fleste af de grundlæggende funktionaliteter, der er nødvendige i en webshop, men for mere avancerede funktioner kan det også være værd at undersøge ”Premium”-planerne.
Få mere at vide om de specifikke funktioner, der er inkluderet i hver mulighed på Ucommerces oversigt over priser.
Hvilken Umbraco webshop-pakke skal du bruge?
Som med andre systemer findes der ikke én enkelt løsning, der passer til alle, når det gælder Umbraco webshop-pakker. Kig grundigt på de features, hvert system tilbyder, og overvej fordele og ulemper i forhold til din virksomheds behov.
Nogle virksomheder foretrækker Vendr på grund af den praktiske licensstruktur, hvor man betaler én gang for en lang række funktioner (i modsætning til en licensplan, der skal fornyes årligt). Andre virksomheder vælger den stabilitet, som Ucommerce tilbyder. Ucommerce er alt andet lige det mest modne system af de to.
Hvis du stadig er usikker på, hvilken pakke du skal vælge til din Umbraco webshop, kan du kontakte os via vores kontaktformular, hvorefter en projektleder kan hjælpe dig med at træffe en beslutning.
Umbraco-pakker
Ud over at bruge Vendr eller Ucommerce til at at implementere webshop-funktionalitet på din Umbraco webshop, kan du også drage fordel af andre pakker til yderligere at udvide funktionerne.
Nogle pakker fungerer sideløbende med webshop-pakker – det vil sige, at de udvider selve Umbraco og arbejder hånd i hånd med webshop-systemet. Det kan eksempelvis være pakker til SEO, søgefunktion osv. Her finder du pakker udviklet til Umbraco.
Omvendt er der også pakker, der fungerer oven på webshop-pakker. Tænk på dem som "sub"-pakker, idet de særligt er udviklet til webshop-pakken og ikke til selve Umbraco. Disse pakker kræver derfor, at du først installerer den webshoppakke, de er bygget til. Eksempler kan være pakker til lagerstyring, fragt eller produktstyring.
Umbraco-udviklere
Vores Umbraco-udviklere har 6-7 års erfaring i at udvikle .NET, og de fleste af dem har en eller flere af Microsofts tekniske certificeringer. Alle vores udviklere er in-house og på fuld tid, og vi benytter ikke freelance underleverandører. Efterfølgende support varetages af det samme team, som udviklede projektet, hvilket sikrer, at dit system vedligeholdes af de udviklere, der kender det allerbedst.